En guide til rekruttering

03.11.2010 5,413

Hent råd og vejledning om rekruttering fra A-Z i Væksthus for Ledelses Rekrutteringsguide.

­God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser i de nye kommuner og regioner – og dermed også for en velfungerende offentlig sektor. Gevinsten ved at sætte de helt rigtige mænd og kvinder i spidsen for den opgave kan næppe overvurderes.

Guiden tager udgangspunkt i den viden, der var resultatet af projekteret ”Ledere der lykkes”. Rekrutteringsguiden skal, gennem et professionelt ansættelsesforløb, hjælpe til at afdække i hvilket omfang, ansøgere til lederstillinger besidder disse kompetencer.

Stor afgang af ledere

I de kommende år vil alene den naturlige afgang medføre, at der skal udnævnes et meget stort antal nye ledere. Det stiller store krav til den måde, vi griber rekrutteringen an på.

Guide til professionel, effektiv og etisk ansættelse af ledere

Derfor har Væksthus for Ledelse udarbejdet en guide til god lederrekruttering. Den er henvendt til alle, der typisk spiller en rolle, når der skal ansættes en ny leder i en kommune eller region – fx som medlemmer af et ansættelsesudvalg.

Guiden samler en række anbefalinger om, hvordan rekrutteringen kan gennemføres professionelt, effektivt og etisk forsvarligt, så alle ansøgere føler sig respekteret og fair behandlet igennem hele vurderingsforløbet.

Målrettet og bredt anvendelig

Selv om guiden er målrettet ansættelsen af ledere under topchefniveau, vil mange af dens anbefalinger også kunne anvendes i andre rekrutteringsprocesser.

Ingen facit - kun inspiration

Guiden er tænkt som inspiration – hverken som en facitliste eller en spændetrøje. Det er altid ansættelsesudvalgets ansvar at designe et forløb, der passer til det givne job og den konkrete situation. Og selv om guiden er bygget på gældende lovgivning, bør udvalget i forbindelse med rekruttering altid tjekke lokale aftaler og eventuelle nyere ændringer i regelgrundlaget.

FindDenRigtigeProcess

Hele guiden er præsenteret i denne rapport, og på internettet er den suppleret med relevante redskaber og eksempler. Der er også udgivet et hæfte, der i kort form sammenfatter guidens vigtigste anbefalinger. Hæftet er især skrevet til de mange, der kun medvirker i eller har ansvaret for lederrekruttering i ny og næ.

 

til netversionen her>>

Ledere der lykkes

Find den rigtige leder

Ansættelser og rekruttering


Vurdering
  • 26 vurderinger


Skribentinfo
Mette Marie Langenge

Lederkonsulent

HK/Kommunal

Send mail

Lederkonsulent hos Chefgruppen, der er HK/Kommunals forum for chefer og ledere.

Skribentinfo
Tine Weber

Konsulent

KL

Send mail