Når pauser tager overhånd

03.05.2012 4,622

Alle har brug for pauser på arbejdet. Men pauserne kan godt blive for hyppige og for lange. Det resulterer i tidsmangel og utilfredse medarbejdere. Læs, hvordan du som leder skaber den rigtige pausekultur.

Af Susanne Teglkamp, direktør af Teglkamp & co., www.teglkamp.dk

Helsingør Kommune trak mange og store overskrifter, da ledelsen for nyligt ville begrænse medarbejdernes kaffepauser til et kvarter om ugen. Fejring af fødselsdage og andre sociale begivenheder i løbet af måneden havde ifølge ledelsen for stort et omfang, og gik for meget ud over produktiviteten. Set i lyset af den aktuelle historie er det relevant at se på pauser i arbejdet; hvad det er godt for og hvordan man skal  forholde sig til det ledelsesmæssigt.

 

Vi har brug for pauser


Hvad enten man har fysisk hårdt arbejde eller er vidensmedarbejdere og primært bruger sit hoved, så har alle i løbet af dagen brug for pauser.

Holder man ikke pauser ved fysisk hårdt arbejde, bliver man hurtigere nedslidt, og i værste fald ryger man ud af arbejdsmarkedet med store samfundsøkonomiske omkostninger til følge. Også vidensmedarbejdere har brug for pauser i løbet af dagen. Ved manglende pauser risikerer man at køre træt og blive ineffektiv, og i værste fald gå ned med stress. Så det er indiskutabelt, at både krop og hjerne har brug for pauser.

De pauser, man har brug for i løbet af dagen, behøver ikke nødvendigvis at være lange eller skemalagte. Langt de fleste arbejdspladser er da også indrettet sådan, at den enkelte medarbejder kan holde en pause, for at hente sig en kop kaffe, ryge en cigaret eller lignende.

 

De sociale pauser


Men på de fleste arbejdspladser holdes der også pauser udover de pauser, der er nødvendige for ikke at blive fysisk eller mentalt nedslidt.

Nogle steder spiser man morgenmad sammen en eller flere gange om måneden, andre har tradition for at drikke en fredagsøl, og nogle fejrer fødselsdage i afdelingen med kaffe og kage.

Alt sammen hører ind under det, der kan betegnes som sociale pauser. Det er pauser, som har et andet formål end at undgå den fysiske og mentale nedslidning. Udover hyggen her og nu, betyder de sociale pauser også, at man kommer lidt tættere på hinanden og at man føler en samhørighed, hvilket kan være med til at få samarbejdet til at glide lettere i dagligdagen.

 

Når pauserne tager overhånd


Problemet er ikke, at der holdes pauser på arbejdspladserne. Problemet opstår først, når pauserne tager overhånd. Når anledningerne til pauserne bliver flere, og pauserne bliver længere. Når medarbejderne samtidig klager over ikke at have tid nok til arbejdet, og når der blive løst færre opgaver med de samme ressourcer.

Dybest set vil alle gerne levere en god arbejdsindsats, og som udgangspunkt ved man godt, hvornår og hvor meget det er passende at holde pauser. Når pauserne tager overhånd, har det altid en årsag.

 

Find årsagen


Når der er en ubalance mellem antallet af pauser og det, der rent faktisk produceres, kan det være fristende at gøre som ledelsen i Helsingør Kommune, nemlig at lave et knivskarpt regelsæt for antallet af pauser, varigheden af pauserne og i hvilken anledning, der må holdes pauser. Men den hurtige løsning er ikke altid den rigtige løsning. Det kan i stedet anbefales, at finde ud af årsagen til, at pauserne har grebet om sig til et uacceptabelt niveau.

 

Det kan f.eks. handle om:

  • At forventningsafstemningen ikke er klar nok. Hvad forventer ledelsen af medarbejderne?
  • At medarbejderne ikke kan se formålet med deres arbejde.
  • At der har udviklet sig en kultur, hvor det sociale bliver formålet med at gå på arbejdet
     - ikke det at udføre jobbet.
  • At der er stærke grupperinger, der fastholder andre i ikke at arbejde så meget.
  • At medarbejderne ikke oplever sig værdsatte og derfor tager sagen i egen hånd.
  • At medarbejder generelt ikke trives med arbejdet.

 

Der kan være mange andre årsager. I den sidste ende handler det om en ledelse, der har ladet stå til, eller som ikke er synlig nok i dagligdagen. Når ledelsen har fundet ud af, hvad der er årsagen til, at pausekulturen har udviklet sig i en uhensigtsmæssig retning, er det langt lettere at målrette ledelsesinitiativerne.

 

Hvad kan ledelsen gøre?

Det kan give lidt ballade at gå ind og ændre noget, som medarbejderne formentlig opfatter som en velerhvervet rettighed. En vej frem for ledelsen kan være:

  1. Start med at finde ud af årsagen til at pauserne har grebet om sig. Løsningen af problemet skal tage afsæt i årsagen.
  2. Find ud af, hvad den nuværende pausekultur har af konsekvenser for produktiviteten.
  3. Anerkend at medarbejderne vil opleve det som, at noget tages fra dem, når I ændrer
    kulturen.
  4. Vær meget velforberedt i kommunikationen til medarbejderne. Hvorfor er pauserne et
    problem? Hvad er konsekvenserne for virksomheden? Hvad er det for en pausekultur ledelsen gerne vil have.
  5. Kommuniker en klar handlingsplan, der håndterer de dybereliggende årsager til, at pauserne har eskaleret til et uacceptabelt niveau.
  6. Involver medarbejderne i arbejdet med at skabe eller fastholde et godt arbejdsklima - også uden brug af mange og lange pauser.

 

Artiklen er en redigeret udgave af Ledelse og pauser på arbejdet, som blev bragt i Teglkamp og Co´s nyhedsbrev. Læs den originale artikel her.

Deltag i en undersøgelse om pauser på arbejdet
Du skal svare på, hvordan du forholder dig til pauser på arbejdspladsen. Du finder spørgeskemaet
her.

 

Læs flere af Lederwebs artikler om pauser: 

Husk pausen

Sådan bliver du en ineffektiv chef


Vurdering
  • 4 vurderinger


Skribentinfo
Susanne Teglkamp

Ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co.

Send mail

Susanne Teglkamp er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Susanne er uddannet jurist og reserveofficer og har bred erfaring fra både den private og den offentlige sektor. Hun har bl.a. være kommunaldirektør, HRdirektør i to forskellige IT-virksomheder og har i mange år arbejdet som managementkonsulent.