Styrk projektarbejdet

Bogen er en indføring i problemorienteret projektarbejde samt de produkter, der udvikles undervejs i forløbet.I denne 3. udgave er bogen opdateret med et afsnit om håndteringen af digitale kilder og kilder fundet på nettet.

Styrk projektarbejdet er en generel indføring i processen omkring problemorienteret projektarbejde samt de produkter, der udvikles undervejs i forløbet. Bogens blanding af gode råd, generelle retningslinjer og mere formelle krav gør den til en god redskabsbog til studerende, som enten skal i gang med eller støder på problemer i forbindelse med projektarbejdet.

  • Hvordan kommer vi fra den indledende idéfase til problemformuleringen og videre i projektet?
  • Hvordan igangsætter og fremmer vi skriveprocessen?
  • Hvordan styrkes samarbejdet, og hvordan håndteres konflikter?
  • Hvordan laver vi litteratursøgning, formidling, fremlæggelse og kildekritik?

Disse er nogle af de problemstillinger, forfatterne kommer med forslag og løsningsmodeller til.

Styrk projektarbejdet bygger på de fire forfatteres mange års erfaring med undervisning i problemorienteret projektarbejde. Den henvender sig bredt til studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser. Bogens eksempler er primært hentet fra det naturvidenskabelige fagområde, men de processer og redskaber, der gennemgås, er lige så anvendelige inden for andre fagområder.

I denne 3. udgave er bogen opdateret bl.a. med et afsnit, der handler om håndteringen af digitale/elektroniske kilder og kilder fundet på nettet.

Forfatter Anders Dahl, Trine Dich, Tina Hansen og Vagn Olsen
Forlag Samfundslitteratur
År 2016
Sider 218
Pris 249 kr.
ISBN 9788759329382
Køb bogen fra forlaget her