Personbingo

10.06.2009 5,958

Hvad end du som leder skal fusionere to afdelinger, eller bare holde personalefest, så er det altid godt at have en icebreaker i lommen. Her er et værktøj.

Af Esben Buch-Hansen, Lederweb

 

Personbingo er en kort øvelse, der handler om at ryste deltagerne samme. Personbingo er således en god ice-breaker-øvelse.

Formålet med Personbingo er - udover at skabe ryste deltagerne samme - at træne dem i at ’networke’.

Hvor lang tid tager det?

Øvelsen tager mellem 10 og 20 minutter – afhængigt af deltagerantallet.

Antal deltagere

Deltagerantallet kan variere mellem 8 og 32.

Sådan gør I

Deltagerne får udleveret et spilleplade hver og en kuglepen. I hvert felt på spillepladen står et udsagn, som f.eks. 'Har brune øjne', 'Står på ski' eller 'Interesserer sig for film'.

Øvelsen går ud på, at deltagerne skal gå rundt og finde en person, der kan sige ja til udsagnet i feltet. Navnet på den pågældende person skrives så i feltet.

Personen må kun stå i et felt på deltagerens spilleplade.

Det gælder om at få hele spillepladen fuld. Når deltageren har dette, skal pågældende råbe ”Bingo” og indlevere pladen til dig. Du laver så stikprøver ved at spørge de personer, der er skrevet på pladen, om udsagnet passer på dem.

Den der først får pladen fuld, får en præmie (f.eks. guldkarameller).

Det skal du være opmærksom på

Du skal selv formulere felterne i spillepladen, så de passer til deltagerne. Tilpas antallet af felter til antallet af deltagere. Der skal være 2-3 felter færre end antallet af deltagere, ellers risikerer du, at det ikke er muligt at få ”hele pladen fuld”. Du kan selvfølgelig også ændre udsagnene, så de passer bedre til jeres situation.

Det skal du bruge

I forbindelse med gennemførelsen af øvelsen skal der bruges følgende materialer:

  • En spilleplade til alle deltagerne

  • En kuglepen til hver deltager

  • Præmie til vinderen.

Læs mere

Find alle artikler og værktøjer om fusionsledelse her

Når fusioner fungerer


Vurdering
  • 12 vurderinger