Sådan spredes nye offentlige løsninger

I den offentlige sektor skal der en mere aktiv indsats til, før eksempelvis en ny effektiv metode i det sociale arbejde i én kommune bliver bragt i anvendelse i resten af landet. Her er en guide du kan bruge til fremme af nye offentlige løsninger.

Efterspørgsel. Det er nemmere at sprede løsninger, som der er en bevidst efterspørgsel efter. Der skal derfor tænkes mere aktivt i incitamenter for innovation på organisations-, gruppe- eller individniveau, så flere offentlige organisationer kommer på udkig efter nye løsninger. Belønner I jeres chefer, og belønner du dine medarbejdere, for at iværksætte nye løsninger – også løsninger som andre allerede har udviklet?

Resultater. Hvis du ønsker at andre offentlige organisationer skal begynde at bruge de løsninger, som du eller dine medarbejdere har udviklet, skal de være klart og overbevisende formulerede. Resultaterne skal være veldokumenterede, gerne via kvantitative data.

Sponsor-organisationer. Man har ikke altid selv kræfterne til at dele sine gode løsninger med andre. Så må man finde organisationer som har flere ressourcer, og som er villige til at bruge energi på at sprede de innovationer, man har udviklet. Det kan for eksempel være gennem strategiske tværoffentlige samarbejder, hvor organisationer med ideer, og organisationer med de rette implementeringsmekanismer danner partnerskab. Hvis der er tale om langsigtede, store satsninger for spredning af innovative løsninger kan det også komme på tale at opbygge en helt ny organisation eller organisatorisk enhed alene med det formål.

Roadshows. Hvis du ønsker at andre praktikere begynder at bruge en ny offentlig service, metode eller tilgang din organisation har udviklet, så er der kun ét at gøre: Møde dem i øjenhøjde. ”Roadshows”, hvor innovationens ophavsmænd eller -kvinder drager ud i landet og præsenterer løsningerne, er et godt redskab. Men det er ikke tilstrækkeligt at holde énvejs oplæg ved nogle få konferencer. Der skal gøres en aktiv indsats for at sikre, at de rette personer deltager, og man skal skabe rammer hvor løsningen kan demonstreres, og hvor der er rum for gensidig læring og dialog.

Andre fagprofessionelle. Fagprofessionelle – fx læger, pædagoger, eller socialrådgivere –lytter oftest mere til deres kolleger end til deres chefer. Det kan derfor give mening at bringe netværk eller grupper af fagprofessionelle sammen for at demonstrere og sprede innovative løsninger.

Faglige organisationer. Aktivér organisationer som HK Stat og HK Kommunal, Magisterforeningen, FOA, DJØF, mfl. De har én afgørende ressource: Medlemmer. Og de fleste har effektive kommunikationskanaler som medlemsblade, nyhedsbreve, internettet, faglige netværk, mv., som kan bruges til at formidle innovative løsninger. I forbindelse med Strukturreformen viste Kommunernes Landsforening (KL), hvordan man kan gå i front som innovationsformidler med dialogportalen, som blev anvendt af kommunerne til at dele udfordringer og løsninger i reformens implementeringsproces.

Offentlige mellemledere er krumtappen. Offentlige mellemledere og institutionsledere spiller en særlig rolle som ”videningeniører”, som i bedste fald knytter topledelsens strategier og mål sammen med frontmedarbejdernes dagligdag. Det er ofte dem, som er i stand til at se, hvordan en ny løsning kan gøres anvendelig i den daglige praksis. Lederen skal skabe rum for tilpasning og læring, så innovationen faktisk kan fungere hos medarbejdere og brugere.

Kilde: Velfærdsinnovation – ledelse af nytænkning i den offentlige sektor

Artiklen er oprindeligt bragt på Lederweb i 2007