6 bud på god faglig ledelse

Ledelsesforskere fremhæver de positive resultater af stærk faglig ledelse. Nærværende og indsigtsfuld faglig ledelse – fremfor ledelse, der mest handler om management og styring – er til gavn for løsningen af kerneopgaven.

De faglige ledere kan stille meget konkrete krav til det faglige niveau og har forståelse for og indsigt i kerneopgaven. De bevæger sig ikke rundt oppe i de højere luftlag og taler om strategier og de store linjer. De har så tæt en føling med løsningen af kerneopgaven, at de også kan se, hvornår det er mest hensigtsmæssigt, at der er flere forskellige fagligheder, der arbejder sammen om at løse opgaverne.

Faglig ledelse kan dermed skabe mere frirum til kerneopgaven og fagligheden samtidig med, at man bevarer en intelligent styring.

Faglig ledelse i en ny professionskultur

Faglige ledere er krumtappen for at skabe en ny faglig professionskultur til gavn for kerneopgaven. Her er seks bud på, hvad god faglig ledelse består af:

1. Mere tid og mindre styring
   Faglige ledere er gode til lede opad, men de skal passe på med at bruge for meget af deres tid på det. De frigør tid til den faglige ledelse over for deres medarbejdere. De forstår, hvad der er brug for i styringskæden, men udfordrer også styringskædens øvre led, når de finder, at styringen ikke er tilstrækkelig værdiskabende for praksis. Derfor er det nødvendigt med færre styringskrav, færre møder i forvaltningen og færre politikker.
   
   
2. Nærværende ledelse
   Faglige ledere leder mere fagligt ved at være til stede i praksis, hvor fagligheden udfoldes. Det kræver en læringsorienteret tilgang. Faglig ledelse er at være i kerneopgaven. Det kræver nærvær, tilstedeværelse, forståelse af kerneopgaven og indsigt i, hvordan værdiskabelsen sker.
   
   
3. Afsæt i fagligheden
   Faglige ledere insisterer på, at god faglig praksis tager afsæt i at praktisere målbevidst, progressionsvurdering og systematisk faglig refleksion. De skaber mening for medarbejderne ved at tage afsæt i fagligheden. At sætte mål for borgerens progression skaber mening. Målingen må ikke ske alene for målingens skyld.
   
   
4. Tag ansvar
   Faglige ledere skal sikre, at organisationen også taler om det, der er svært. Der hvor den ikke lykkes. Den faglige leder skyder ikke skylden for manglende resultater på borgeren, dennes opvækst og dennes motivation, men insisterer på at tage et fagligt ansvar for enhver borger. Faglige ledere skal også mestre at fortælle deres medarbejdere, hvor de ikke praktiserer godt nok – som individer og som kollektiv. Og vise vejen til hvad, der er godt nok.
   
   
5. Naviger i dilemmaer
   Faglige ledere praktiserer i dilemmaer og motiverer medarbejderne til selvsamme. Der vil altid være modsatrettede krav mellem økonomi, faglighed, tværfaglighed, borgerhensyn, krav fra pårørende, tid, dokumentation, kompetencer mv. i offentlige organisationer, så der er ingen enkle løsninger.
   
   
6. Samarbejde
   Faglige ledere forstår og udbreder forståelsen blandt medarbejderne af, at de fleste opgaver ikke kan løses af kun én organisation eller én faggruppe. De afkoder mange fagligheders sprog, og sammensætter forskellige fagligheder til en helhedsindsats, der skaber optimal værdi for borgerne.

For at en sådan faglig ledelse kan udfoldes, kræver det ikke blot kompetencer og vilje blandt dem, der skal varetage opgaven. Det kræver også en ny adfærd blandt politikere, embedsmænd og de faglige organisationer som professionsorganisationer.

Sæt kerneopgaven fri

Faglig ledelse kræver en styringsmodel, hvor kerneopgaven og fagligheden frisættes til de fagprofessionelle. Det forudsætter, at professionerne tager ansvar for at medudvikle stærke professionsstandarder.

Man vil miste noget styring og nogle muligheder for at aggregere og benchmarke data. Men man vinder en meningsskabende, faglig refleksiv praksis. Det er et godt bytte for den nuværende styringsmodel, der er en illusion om, at politikere og embedsmænd kan vedtage lovgivning og beslutte indsatsformer, og så sker det i praksis. For det er ikke tilfældet. Tiltag fortolkes og omsættes af mennesker i den kontekst, de befinder sig i.

De fagprofessionelle skal kunne arbejde tæt sammen med en gensidig respekt for hinandens faglighed. Det er en vigtig og svær ledelsesopgave at sikre, at det sker, og at ingen fagprofession føler sig underkendt.

Topledelse på en mere afgrænset arena

Topledelsen skal agere fra en afgrænset arena, og kun blande sig der, hvor det giver mening, at den har forrang fremfor fagligheden.

Når topstyringen trækkes tilbage, efterlades et rum for faglig ledelse og professionsfaglighed, som professionerne skal tage ansvar for at udfylde med en stærk faglighed, der kan sikre kvalitet i og effekt af kerneopgaven.

Hvis professionerne tager et sådant ansvar på sig, vil politikere og embedsmænd trække sig tilbage fra noget af den styringsarena, de hidtil har domineret. Og tager professionerne ikke dette rum, vil regulatorerne hurtigt genindtage det, for sådan er styringens logik.

Læs også

6 veje til målet uden målstyring

Sæt medarbejderne fri uden at miste styringen

Mange ledere kender ikke deres kerneopgave - gør du?