Kortspils-metoden

Man kan tænke tanker om fremtiden ved at tage et spil kort. Metoden er en afslappet måde til at få alle sat til at tænke og deltage om fremtiden.

Skribentinfo

Kortspils-metoden starter med tomme kort. Hver deltager får udleveret 3-6 tomme kort og får som opgave at skrive ideer/håb til fremtiden for afdelingen på sine kort. Det kan være meget konkrete forslag: ”Vi bør holde en personaleudflugt”. Det kan også være mere overordnet: ”Vi skal være gode til at hjælpe hinanden”.

Når kortene er udfyldt starter spillet.

Spillevejledning

Fortæl deltagerne, hvad opgaven går ud på. For eksempel: Opgaven i dag er at tænke kreativt om arbejdspladsen i fremtiden. Det er tilladt i dag at glemme alt om den nuværende måde organisationen fungerer på.

Fortæl deltagerne, at de skal:

1.Overvej for dig selv eksempelvis,

  • hvad er vigtigt for dig for at du vil finde det rart at komme på arbejde
  • hvordan skal samarbejdet fungere
  • hvordan skal service af kunderne/brugerne være

2.Udfyld dine kort. Hvert kort med én ide eller overvejelse du har om arbejdspladsens fremtid (du har 10 minutter til det).

3.Sæt jer sammen - og spil ud

Hvis du ikke kan finde anvendelse for alle 4 kort er det i orden at nøjes med 3.

Dit forslag på kortene behøver ikke at være helt færdigt. Det er nok at præsentere en væsentlig overvejelse.

Spillet ved bordene

  • Spil ud: Spil-lederen beder en af spillerne om at spille et godt kort ud
  • Forklar kortet: Spilleren læser og forklarer kort om sine ideer.
  • Bekend kulør: Andre spillere som har et kort indenfor samme tema spiller deres kort ud og forklarer, hvad de har tænkt på.
  • Tag stikket: Den der tager stikket hjem er den, der har den mest omfattende idé/overvejelse. Spillelederen bestemmer, hvem det er).
  • Næste udspil: Den, der sidder til højre for ham/hende, der tog stikket hjem, spiller næste kort ud.
  • Afslutning: Spillet er slut, når alle kort er spillet. Det kan godt forekomme, at der er en række kort, der står alene. Disse temaer bruges til at supplere de fælles ideer/temaer

Opsamling i fællesskab

  • Når alle kort er spillet og alle stik taget hjem, samler gruppen op i fællesskab.
  • På en flip-over skrives de ideer/temaer, der er fremkommet under spillet - også ideer, som kun har stået på ét kort.
  • Der må gerne sættes yderligere ord på ideerne
  • Gruppen vender tilbage til plenum og præsenterer sine forslag/ideer/overvejelser.

Læs mere: Brainstorm og negativ brainstorm

Artiklen er oprindeligt bragt på Lederweb i 2006

Skribentinfo

Kommentarer