Jens Arentzens metode
Kunsten at kommunikere kan læres. Derfor har Væksthus for Ledelse udviklet et kommunikationsredskab til ledere, der vil træne deres kommunikationsmuskel. Redskabet, der er lavet i samarbejde med skuespiller og instruktør Jens Arentzen, giver dig råd om, hvordan du kommunikerer godt. Det består af korte film med demonstrationer, ideer og øvelser.
Kunsten at kommunikere kan læres. Derfor har Væksthus for Ledelse udviklet et kommunikationsredskab til ledere, der vil træne deres kommunikationsmuskel.
Redskabet, der er lavet i samarbejde med skuespiller og instruktør Jens Arentzen, giver dig råd om, hvordan du kommunikerer godt. Det består af korte film med demonstrationer, ideer og øvelser.
Du kan bruge redskabet til at styrke dig i blandt andet ”Talen til den store forsamling”, ”Personalemødet” og ”En vanskelig samtale”.
Du kan frit navigere rundt i læringsredskabet og vælge de film, der passer bedst til dine konkrete udfordringer.
God fornøjelse!
N.B. Hvis der ikke er lyd på videoen skal du bruge en anden browser. Fx Chrome
Kommunikation med Arentzen - Prøv redskabet her
TragtenMangler du inspiration til at styrke din kommunikation? Så se med her, hvor Jens Arentzen demonstrerer et simpelt, men nyttigt redskab, der sikrer, at dit fokus er på dine modtagere. Værktøjet viser de mange fordele ved ikke bare at kaste sig ud i opgaveløsning, men indledningsvist at stoppe op og stille sig selv nogle spørgsmål. Modtagerne kan være et stort eller et lille publikum eller blot én enkelt modtager. Pointen i denne video er, at det er dén, der stiller spørgsmålene, der skaber virkeligheden. Brug den i din forberedelse inden du indleder seminaret, konferencen eller blot det ugentlige personalemøde.
Se filmen: Tragten |
KerneopgavenHvis kerneopgaven anskues som dét, I leverer, og ikke som det, I skaber hos modtageren, så rammer I helt ved siden af målet. Kerneopgaven skal derimod defineres på den anden side af bordet, i de andres sko – som det I skaber hos modtageren.
I denne film giver Jens Arentzen konkrete anvisninger på, , hvordan I kommer tættere på den egentlige, reelle kerneopgave og får skåret alle flosklerne væk.
Se filmen: Kerneopgaven |
MUS-samtalenKunne du godt tænke dig at gribe MUS an på en ny måde? Så se med her, hvor Jens Arentzen viser en simpel og visuel måde at forholde sig til dialogen om fremtidens samarbejde. En måde, der adskiller sig fra ”se i øjnene”-kommunikationen og åbner op for en fælles erkendelse af, hvor det kunne være ønskeligt at komme hen.
Se filmen: MUS-samtalen |
Tidoptimisten: Den klarer vi i ferienSom leder skal du først og fremmest være i stand til at lede dig selv. Det er en stor udfordring for både dig og dine medarbejdere, hvis du ikke er i stand til det, og er en ”tidsoptimist”, der påtager sig meget mere, end der reelt er plads til i din kalender.
Se filmen: Tidsoptimisten |
Hører du selv efter?!Hvordan sikrer du dig, at du siger noget, der fanger og er interessant for dine tilhørere? Jens Arentzen anbefaler, at du som taler benytter dig af teknologi, og indtaler den tale, du skal holde – og derefter hører efter hvad du selv siger. Mange involverer en masse andre mennesker til rådgivning og taleskrivning. Men øv dig i at bruge dig selv. Lyder du salvelsesfyldt eller stresser du af sted? Ved selv at høre efter kan du blive herre over, om det du siger holder. Se filmen: Hører du selv efter?! |
Godt begyndt, halvt fuldendtNår du skal påbegynde din tale, hvordan bruger du da din vejrtrækning? Mange trækker vejret så dybt ind før, at når det første ord kommer over læberne, bliver det næsten en råben pga. al lufttrykket. Rådet er, at når du går ind til mødet eller går op på talerstolen, så gør det modsatte – pust ud. Pust ud, og tal på det luft du har tilbage, så får du kroppen med. Du kommer til at lyde mindre anstrengt og mindre anspændt. Se filmen: Godt begyndt, halvt fuldendt |
KropssprogMåske er du en af dem, der har fået at vide, hvordan du skal virke mere eller mindre maskulin/feminin/højlydt/fåmeldt eller noget helt femte, når du taler til et publikum. I den læring er der kun fokuseret på dig som taler. Jens Arentzen vil flytte fokus væk fra dig, og over på publikum. Talen, samtalen, fortællingen skal jo ramme dem – og ikke handle kun om dig. Publikum skal opleve noget, og derved reagere på dig som taler. Du kan ikke blive respektabel, fordi du gør noget. Du kan få respekt af publikum. Du kan ikke bede om det. Du må yde noget, der rør dem, så de giver dig det. Se filmen: Kropssprog |
Den retoriske pauseHvorfor taler Obama ikke hurtigere og kommer til sagen? Fordi han ved, at ord rent lydmæssigt skal rejse gennem et rum og nå ned til publikum før de bliver hørt. Obama bruger retoriske pauser til at give plads til at hans ord kan klinge ud og bundfælde sig hos publikum. Han giver plads til, at ordene høres, forstås og bliver billedskabende. Måske har du det ikke så bekvemt som Obama på scenen, talerstolen eller i spotlightet. Men det nytter ikke noget, at dit ubehag resulterer i at du fyrer en uafbrudt ordstrøm af mod dit publikum. Gør som Obama og lad dine ord få klang og giv dem tid og plads til at nå dit publikum – det vil styrke din autoritet i talesituationen. Og husk: beskeden der bliver modtaget af dine tilhørere er ikke primært de ord der står på dit papir, men den måde, du leverer ordene på. Se filmen: Den retoriske pause |
Nogen i ryggenDu kan ikke give ilt til andre mennesker, hvis du ikke selv kan trække vejret. Med andre ord: hvis du ikke kan give dig selv omsorg, sørge for dig selv, mærke din egen grænse, så har du ikke noget overskud at give videre af. Så kig dig over skulderen, og tjek at du har nogen i ryggen. Nogen, der støtter dig og dine idéer. Dem der står bag dig skal sige det første ja til alt det, du tvivler på. Sørg for, at du har nogen i ryggen. Se filmen: Nogen i ryggen |
The Motivational SpeechI denne video giver Arentzen et eksempel på en ”motivational speech”, i form af en indledning til en forestillet temadag for lærere på en fiktiv skole. Med Jens Arentzen i fokus, i rollen som forstander, bliver der med illustrationer ved siden af vist hvordan bulletpoints kan bruges som støtte i talen. Videoen kan bruges som inspiration til din næste tale for dine medarbejdere. Se filmen: The Motivational Speech |
Kunsten at sige nej uden at såreHvordan afviser du uden at såre? Nogen prøver at komme helt uden om overvejelsen, ved bare at sige blankt ”nej” til det, de ikke ønsker. Men Jens Arentzen plæderer for begrundelser. Når medarbejder Birgit melder sig til en opgave, som du ikke føler dig tryg ved at hun kan håndtere, er det måske nærliggende at sige nej og give den til Hanne, som du ved har masser af erfaring. Det kan du gøre uden at afvise blankt. Arentzen viser i denne video, hvordan du afviser et andet menneske på en ordentlig måde, ved at give begrundelse. Ikke bare at ”du er god/dårlig til noget”, men en god grund i forhold til jeres kerneopgave. Se filmen: Kunsten at sige nej uden at såre |
Jeg er lederEn leders pegefinger er tit på tur rundt blandt medarbejderne. Arbejdsopgaverne skal jo fordeles. Men som leder skal du huske på, hvor de fleste fingre peger hen, når du peger ud – på dig selv. Derfor foreslår Jens Arentzen, at du kan arbejde med din ledelsesstil ved at se nærmere på dig selv. Tror du nok på dine idéer? Er du omsorgsfuld? Eller er dine egne projektioner måske blevet til kæmpemæssige skyklapper? Lær at motivere dig selv og slippe de ’tunge’ emner. Den stemning, som du spreder, smitter – så lad den være god.Se filmene:
2) Knuzzer, smiley og ven på Facebook |
Jeg leder andreHvis du var en bog, var der nok mange medarbejdere, som ville bladre i dine sider ganske ofte. Hvem vil ikke gøre sin leder glad, tilfreds eller kunne se, hvor man skal ’trykke’ for at udfordre ham? Så øv dig i at være mere tydelig. Jens Arentzen foreslår fx at du kan begrunde mere, når du roser. Så lærer du, hvorfor noget er godt. Men som leder skal du også kunne ’læse’, hvad dine medarbejdere har brug for. Det er dig, der leder de andre. Med videoerne her, kan du bl.a. blive hjulpet til at finde ud af, hvad dit personale savner. Er det orden eller kaos? Eller skal de uundgåelige møder have en ’rystetur’?
|
Jeg repræsentererNår du møder andre, giver du – hvad enten du vil det eller ej – et indtryk af dig selv. Og det er godt, at have værdierne ude på tøjet, i følge Jens Arentzen. Han viser i videoerne her, hvordan du bl.a. kommer i bevægelse, så du er tilstede i dit møde med andre. Du skal dele ud af dig selv, også selvom du måske tror, at alle andre nok skal stille spørgsmålene – det gør de ikke, med mindre du giver dem lyst til det.Se filmene:
|
Jeg forfører”I have a dream” – Tusinder af mennesker stod stille, da Martin Luther King sagde de berømte ord. Nogle kan bare ’det der’ med at holde tale, så hårene rejser sig på vores arme. De er overbevisende, fængslende og de kan få os til at mærke det, som de siger. Og DU kan lære det. Se videoerne her, og ’mærk’, hvordan du ikke griber nuet, men skaber det. Lær hvordan du igennem de fire faser: fange, fastholde, fryse og forløse bliver en bedre taler, og hvordan ”De tre rum” kan hjælpe dig. Jens Arentzen fremhæver, at du kan tænke på, at: Det bør være publikum, der er nervøse, fordi du har noget væsentligt at sige til dem.Se filmene:
1) Danmark er et fantastisk land |
PeptalkenSom leder er du også motivator. Det er dig, som skal tegne guleroden stor og flot, og få dine medarbejdere til at finde glæden, ildhuen og kampgejsten frem. I videoerne her, fortæller Jens Arentzen hvordan du holder en peptalk og ’synger’ den rigtige sang. |
InterviewetDet er farligt at gøre dig afhængig af, om andre stiller de helt rigtige spørgsmål til dig og din sag. For betyder det så, at du ikke får sagt det du skal, med mindre der bliver spurgt direkte til det? I følgende film viser Jens Arentzen, hvad god og selvstændig forberedelse betyder for leveringen af dit budskab. Han demonstrerer, hvordan du kan bevæge dig udover angst og sceneskræk – og ind i nuet. og: |
KrisemødetDer er krise! Alt er på den anden ende! Hvad skal du gøre og hvor skal du starte? Først og fremmest skal du som leder forstå, at ved krisemødet er det primært følelser, der skal behandles – ikke tal. Jens Arentzen minder derudover om krisemødets kald på autoritet og tilføjer, at du ikke altid kan stole på, at dit kropssprog taler tydeligt nok. Tillid er noget, der skal arbejdes på hver dag, og når krisemødet kræver at du træder i karakter, så skal du være klar med tydelig tale. Se filmen: Krisemødetog: |
BorgermødetBorgermødet – f.eks. mødet mellem en lille kommune og regionen – gøres tit mere kompliceret end nødvendigt. Du forbereder flotte powerpoint-shows og skriver talepapirer i stor stil. Men i virkeligheden er der behov for nogle ganske enkle ting: du skal vise, at du simpelthen gerne vil være til mødet, at du tror på de fremmødtes sag, og at du er til at komme i kontakt med. Og i stedet for bare at sige det, vil Jens Arentzen lære dig at fortælle det. Og: |
Når du møder et menneskeDu tænker måske ikke over, hvordan du møder andre mennesker. Kigger du dem i øjnene? Stryger du forbi dem på gangen? Nikker du afmålt, eller får de et smil med på vejen? I disse videoer forklarer Jens Arentzen, hvordan den indstilling du har til andre, kommer igen til dig selv. Og han beder dig overveje, om grunden til at du møder verden på en særlig måde, har noget at gøre med den fortælling, du har skabt om dig selv. Uanset hvad mener Arentzen, at du bør svare på dette enkle spørgsmål: hvordan ønsker du din kommunikation med en fremmed skal være? Se filmen: Når du møder et menneske Og: |
PersonalemødetDet kræver tillid, lyst og ejerfølelse for en medarbejder at byde ind på et personalemøde med nytænkning, løsninger og engagement. Jens Arentzen giver inspiration til, hvordan personalemøder gøres anerkendende, lystfulde og påhitsomme – overraskende. Og: |
Talen til den store forsamlingJens Arentzen giver her øvelser til ’den bevægende og forvandlende tale.' Det handler ikke om 'at se ud', men om at have 'noget at sige', om at strukturere sin fortælling og levere den oplevet. Se filmen: Talen til den store forsamling Og: 1) De fem indkredsninger – om at forberede sig til at holde tale |
|
En vanskelig samtale Det interessante er ikke, at der findes konflikter, men vores evne eller mangel på samme til at løse dem. Én af vejene til at kunne håndtere konflikter eller såkaldte ‘vanskelige samtaler’ er at indstille sig på, at konflikten ikke er vores, men bærerens. Lederen skal være løser, opløser af konfliktens ‘låsthed’ og det kan lederen kun, når han eller hun er tilstrækkelig udenfor, samtidig med at man er indlevende, lyder rådet fra Jens Arentzen. Se filmen: Den vanskelige samtaleOg: |