Film fra Karriereuniverset

Fire dygtige ledere – en fra hvert niveau – deler erfaringer og erkendelser om det at blive leder med dig. Det gør de gavmildt i universets videoer. Du finder dem rundt om i karriereuniverset, men de er også samlet her.

At stige hurtigt i graderne bør ikke være nogen leders hovedmotivation. Men der er ikke noget i vejen med at have ambitioner, orientere sig opad i ledelseslagene og sætte sig ind i de krav og vilkår, der er på de forskellige lag i pyramiden. Og dét er omdrejningspunktet i Karriereuniverset: De discipliner, udfordringer, evner og emner, der får ledere til at lykkes og blomstre.

Mød en leder: Kristina Koralage

 

Kristina Koralage er leder. Helt specifikt er hun afdelingsleder i en børnehave i Solrød Kommune. Hun er en relativt ung og ny leder, så hendes erfaringer og refleksioner er dugfriske.

Se alle videoer med Kristina her

Mød en chef: Simon Mæng

 

Simon Mæng er chef for jobcenteret i Silkeborg Kommune. Her sidder de i alt 180 ansatte på 3 forskellige adresser rundt om i kommunen, så der er flere lag i de udfordringer, der kendetegner Simons hverdag.

Se alle videoer med Simon her

Mød en strategisk chef: Per Christiansen

Per Christiansen er hospitalsdirektør på Rigshospitalet. Det er godt 30 år siden, Per blev leder for første gang, og i dag står han altså i spidsen for en organisation med omkring 12.000 ansatte.

Se alle videoer med Per her

Mød en direktør: Marie Louise Madsen

Marie Louise Madsen siger selv, at hun allerførst blev leder, uden at hun rigtigt nåede at tænke over det. Hun fik ganske enkelt et tilbud, hun ikke kunne sige nej til. Nu er Marie Louise placeret på øverste ledelsesniveau som direktør for teknik, miljø og byudvikling i Ishøj Kommune.

Se alle videoer med Marie Louise her