Samarbejde på tværs ændrer lederrollen

Stærkere tværgående samarbejde er nødvendigt for at skabe værdi for borgere og patienter. Mange har benyttet relationel koordinering som afsæt til et godt samarbejde om en fælles opgave. På forskellige måder - for teorien anviser ikke én vej til bedre tværgående samarbejde. Læs mere om det i denne artikelsamling.

Væksthus for Ledelse udgav i 2016 publikationen Relationel koordinering – ledelse af et effektivt samarbejde. Den præsenterer den amerikanske forsker Jody Hoffer Gittells teori om, hvad der kendetegner godt samarbejde om en fælles opgave og gav en række bud på, hvordan teorien kan bruges af ledere i danske kommuner og regioner.

Det har mange af dem siden gjort på forskellige måder, og det er baggrunden for denne serie på fem artikler, der præsenterer nogle af erfaringerne fra det hidtidige arbejde med relationel koordinering i kommuner og regioner.

Serien henvender sig især til ledere på arbejdspladser, der allerede har beskæftiget sig med relationel koordinering, men kan læses af alle, der interesserer sig for ledelse af samarbejde på tværs.

Læs de fem artikler her: 

Relationel koordinering: Sådan kommer du i gang

Varde Kommune: Tværgående samarbejde kræver øvelse

Odense Universitetshospital: Fra dårligt samarbejde til fælles mindset

Hedensted Kommune: Borgerne skal opleve en velkoordineret indsats

Fire ting vi har lært om ledelse på tværs

Artikelserien er en udløber af projektet Relationel koordinering i praksis, der er gennemført i regi af Væksthus for Ledelse.