Værktøj: Find den rigtige leder

God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser i de nye kommuner og regioner – og dermed også for en velfungerende offentlig sektor. Gevinsten ved at sætte de helt rigtige mænd og kvinder i spidsen for den opgave kan næppe overvurderes.

At finde, udvælge og ansætte den rette leder er måske det vigtigste valg, en organisation træffer. De fleste har erfaret værdien af dygtige ledere og god ledelse, men mange undervurderer konsekvenserne af at vælge den forkerte. Brug rekrutteringsguiden "Find den rigtige leder" til at sikre, at I ansætter den rigtige.

Gå til værktøjet: Find den rigtige leder

Guide til professionel, effektiv og etisk ansættelse af ledere

Rekrutteringsguiden er henvendt til alle, der typisk spiller en rolle, når der skal ansættes en ny leder i en kommune eller region – fx som medlemmer af et ansættelsesudvalg.

Guiden samler en række anbefalinger om, hvordan rekrutteringen kan gennemføres professionelt, effektivt og etisk forsvarligt, så alle ansøgere føler sig respekteret og fair behandlet igennem hele vurderingsforløbet.

Målrettet og bredt anvendelig

Selv om guiden er målrettet ansættelsen af ledere under topchefniveau, vil mange af dens anbefalinger også kunne anvendes i andre rekrutteringsprocesser.

Ingen facit - kun inspiration

Guiden er tænkt som inspiration – hverken som en facitliste eller en spændetrøje. Det er altid ansættelsesudvalgets ansvar at designe et forløb, der passer til det givne job og den konkrete situation. Og selv om guiden er bygget på gældende lovgivning, bør udvalget i forbindelse med rekruttering altid tjekke lokale aftaler og eventuelle nyere ændringer i regelgrundlaget.

Guiden tager udgangspunkt i den viden, der var resultatet af projekteret ”Ledere der lykkes”

Alle eksempler kan downloades i pdf-format, og alle redskaber kan du downloade i word-format, så du selv kan arbejde videre og ændre som det passer dig.

Gå til den online guide her: Find den rigtige leder

Bestil eller download publikationen: Find den rigtige leder

Guiden er udarbejdet i 2010.