8 don´ts når ideerne skal slippes løs

”Nej, det har vi prøvet” eller ”har du nogen dokumentation på, hvad det giver af resultat”. Som en kold spand vand i hovedet slukkes enhver ide-gnist, når de mødes af sådanne kommentarer. Få de 8 afgørende regler til at beskytte og tænde jeres ideer.

Skribentinfo

Bogen ’Slip kreativiteten løs’, viser, hvordan du genererer nye ideer og støtter dine medarbejderes langtidskreativitet. Bogen er fyldt med teknikker og værktøjer til ide-generering, og forfatteren Josh Linkner udfordrer dig til at blive en drivkraft for banebrydende forandring.

Når ide-generering og kreative gennembrud ofte falder til jorden, skyldes det imidlertid, at gnisten af en ide slukkes før den på nogen måde brænder. For at slippe ideerne fri, er det derfor vigtigt, at I overholder disse otte 8 regler, som beskytter og plejer de kreative ideer.

 1. Du skal ikke bedømme

Når ideerne begynder at strømme, skal I gøre alt, hvad der står i jeres magt for at lade dem strømme. Ingen har lov at afsige en dom over en ide. Antændelsesfasen drejer sig om at generere ideer, ikke om at vurdere dem. Lad bare de kreative gnister springe frem. Der bliver masser af tid til at evaluere dem senere.

2. Du skal ikke kommentere

Selv om den sidemand kommer med den mest åndsvage ide, du nogensinde har hørt, skal du lade processen fortsætte. Enhver negativ kommentar eller kritik vil ændre stemningen i rummet, og folk vil begynde at klappe i. Din kommentar vil distrahere ideprocessen. Begræns dine reaktioner til korte udbrud som ”wow”, ”smart” eller ”fedt”.

3. Du skal ikke redigere

Lad ikke din indre redaktør deltage i mødet. På nuværende tidspunkt er det lige meget, hvor i sætningen kommaet bliver placeret, eller hvordan man bedst formulerer et eller andet. Valg af font, farvepalet og navnet på ideen er alt sammen irrelevant. Redigering er en venstrehjernet aktivitet og en helt anden, separat proces end idegenerering. Lad det være sådan. Lad ideerne komme ud, sjuskede og ubegrænsede. Senere får de rigelig tid til at redigere.

4. Du skal ikke udføre

I samme øjeblik en ide rammer jeres whiteboard, kan du nemt blive distraheret ved at tænke over dens udførelse. Du overvejer, hvordan ideen bliver realiseret. Hvem skal styre forløbet? Hvad koster det? Hvordan ser projektplanen ud? Hvornår begynder vi? Det er alt sammen fine spørgsmål til senere, men de kvæler de kreative ideer, og du skal sku dem som pesten på netop dette trin i processen.

5. Du skal ikke bekymre dig

Frygt er den største enkeltstående blokering for kreativitet. Kassér frygten for at få frigjort hele dit kreative potentiale. Hvis du leder gruppen, skal du skabe et miljø, hvor folk føler sig trygge ved at løbe risici og ikke er bange for at blive gjort til grin eller opleve negative konsekvenser. Det gør du bedst ved at statuere et eksempel. Hvis du ikke er bange for at formulere fjollede og vanvittige ideer, har du skabt nogle rammer, hvor de andre også kan kaste frygten over bord og lade deres mest kreative tanker komme frem i lyset.

6. Du skal ikke se dig tilbage

Selv om vi kan lære meget af fortiden, kan den også virke hæmmende på vores evne til at genopfinde fremtiden. ”Det prøvede vi for seks år siden, og det gik ikke ret godt” er en meget begrænsende overbevisning. Lad ikke fortiden begrænse dine tanker. Enhver ide er ny i dette øjeblik, og du og dit team bør udveksle alle dem, du forestiller dig kunne have værdi.

7. Du må ikke miste ikke fokus

Idegenerering kan nemt føre til, at man kommer på afveje, så lad ikke din brainstorming-energi blive kanaliseret i retning af en anden kreativitetsudfordring eller et andet emne. Når der opstår sekundære problemstillinger, skal du placere dem på din ”parkeringsplads”. Det holder gruppen fokuseret på den foreliggende opgave, samtidig med at du sikrer, at vigtige koncepter bliver diskuteret på et senere tidspunkt.

8. Du skal ikke tappe energi

Der findes to typer mennesker i verden: zappere og tappere. Når du er sammen med en zapper, føler du, at du får tilført energi. Du bliver engageret, du læner dig frem, du føler dig stimuleret – den ideelle tilstand for et kreativt udtryk. Så er der tappere. Det er dem, som dræner din energi med negativitet og kværnende kommentarer, som suger alt liv ud af lokalet og dræber kreativiteten. Du skal administrere den kollektive energi, ligesom du administrerer tid eller penge. Forbyd folk at tjekke deres mobiler eller klokken, og hold energiniveauet oppe med high-fives, jubelråd og positive vibrationer.


Listen af regler er selvfølgelig ikke udtømmende, og I kan selv føje flere til, hvis I har nogle. Men en god ide, som Josh Linkner foreslår at udskrive listen af regler og hænge den i lokalet inden alle brainstorming-sessioner. Hertil foreslår han at tage en klokke eller lignende med, som der, hver gang nogen overtræder en regel, skal trykkes eller ringes med. Lad ligeledes hele dit team tage ansvar for at håndhæve reglerne og holde hinanden ansvarlige.

Artiklen er baseret på bogen 'Slip kreativiteten fri' af Josh Linkner. 


Læs mere om kreativitet og innovation

Læs eller bestil Væksthusets pjece Innovation i hverdagen

Få dine ideer igennem

Sådan dræber du kreativiteten

Kreativitet som ledelsesværktøj

Skribentinfo

Kommentarer