Meningsskabelse, organisering og ledelse

Træf ikke beslutninger - skab mening i stedet. Denne bog er en indføring i én af vor tids største samfundsvidenskabelige tænkere, den amerikanske organisations- og ledelsesteoretiker Karl E. Weick.

- en introduktion til Weicks univers

Karl E. Weick er én af vor tids største samfundsvidenskabelige tænkere. Han er fadder til kendte begreber som meningsskabelse, løst koblede systemer og mindfulness i ledelse.

Denne bog er en introduktion til det univers Karl E. Weick igennem et langt liv har beriget os med. Bogen introducerer tre store temaer, som han har beskæftiget sig med siden 1960 erne og frem til i dag.

Første del handler om organisering, og er en introduktion til et procesperspektiv, som særligt beskæftiger sig med vores indbyrdes relationer og de løse koblinger, som findes i mange organisationer.

Anden del af bogen handler om meningsskabelse. Vel nok det mest kendte begreb, som Weick har beskæftiget sig med i hele hans forfatterskab.

Tredje del handler om, hvordan bl.a. strategisk ledelse og forandringsledelse ser ud i et Weicks perspektiv.

Karl E. Weick har skrevet forordet til denne bog, som henvender sig til alle der er optaget af, hvordan vi organiserer os, skaber mening og udøver ledelse i en verden, der er i konstant forandring.

Forfatter Sverri Hammer og James Høpner
Forlag Samfundslitteratur
År 2014
Sider 250
Pris 299 kr.
ISBN 9788759317884
Køb bogen hos forlaget her