Ledelse kan kun udøves én vej – nedad

18.08.2017 5,172

Det er chefens ansvar at udøve en ledelse, som lægger op til og fremmer, at lederen tør og vil udfordre chefen, hvis chefen er på vej til at træffe dårlige eller forkerte beslutninger. Derfor giver ledelse opad ingen mening og risikerer at være skadelig for organisationen og lederne. Læs indlægget om, hvorfor du kun bør lede nedad og ikke opad her.

Af Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk

For nyligt fortalte en leder mig, at han anså det som en af sine vigtigste opgaver ’at lede opad’, så han kunne sikre arbejdsro nedad i organisationen. Hans oplevelse var, at direktionen ikke havde begreb om, hvordan virkeligheden så ud nede i organisationen, hvilket gav sig udtryk i ledelsesmæssige tiltag, der mest af alt blev opfattet som et forstyrrende element og utidig indblanding. Og han er ikke den eneste, der taler om at lede opad.

Alle forventes at lede

I de senere år taler flere og flere om at lede opad. Alle er lige pludselig ledere – også selv om de ikke har medarbejdere. Alle har ansvaret for at lede sig selv, lede til siden - altså udøve ledelse i forhold til sine kollegaer og ikke mindst lede opad – altså udøve ledelse i forhold til sin chef.

’At lede opad’ er i bedste fald at udvande ledelsesbegrebet og i værste fald kan det være decideret skadeligt både i forhold til den enkelte, der forventes at lede opad og i forhold til organisationen.

Dialog og samarbejde bør udøves i alle retninger, men ledelse kan kun udøves i én retning – nedad.

Ansvaret for ledelse kan aldrig lægges over på dem, du leder

Når man har valgt at være leder eller chef, har man samtidig også påtaget sig et ansvar – et ansvar, som ikke kan uddelegeres.

Det er alle dog ikke enige om. Eksempelvis fortæller John P. Kotter og John J. Gabarro i artiklen ’Sådan leder du din chef’ i Harvard Business Review en historie om en leder, der blev forfremmet, fordi han altid havde leveret gode resultater. Han havde haft gode chefer gennem karrieren, men fik nu en chef, som ikke var en udpræget god leder – tværtimod. De talte ofte forbi hinanden. Resultaterne blev dårligere. Ifølge forfatterne, var problemet ikke kun chefens manglende evne til at lede sin underordnede ledere. De mener, at man med lige så stor ret kan hævde, at problemet og de dårlige resultater hang sammen med lederens manglende evne til at lede sin chef. Og det er her filmen knækker.

Hvis en leder opdager, at hendes chefs beslutning kan have negative konsekvenser, er det så ikke lederens opgave at fortælle det til chefen? Jo da, hvis chefen vel og mærke har gjort sig fortjent til det. Hvis chefen normalt er åben og lydhør og lægger op til samarbejde, må det også være en rimelig forventning, at lederen melder tilbage ved uhensigtsmæssige beslutninger. Men i den sidste ende er det chefens ansvar at udøve en ledelse, som lægger op til og fremmer, at lederen tør og vil udfordre chefen, hvis han er på vej til at træffe uhensigtsmæssige beslutninger.

Ledelse og magtudøvelse hænger sammen

Med til ledelse hører udover ansvar også mulighed for at udøve magt. Hvis ikke lederen gør som man siger, kan chefen udøve forskellige former for sanktioner. Det kan være sanktioner som en ’kammeratlig samtale’, andre opgaver, mindre ansvar og ultimativt kan chefen fyre lederen. En leder har ingen sanktionsmuligheder overfor en dårlig chef – kun at sige op.

At tro at man kan lede opad er farligt

Mange danskere bukker under for stress i disse år. Stress er et meget misbrugt udtryk og stress kan have mange årsager. Nogle tager det på sig ’at lede opad’ og kæmper en forgæves kamp. Jo mere de forsøger at forstå deres chef og forsøger forskellige veje til at nå chefen – desto mere frustrerede blev de, når chefen ikke møder dem og anerkender deres forsøg. De risikerer at segne under det store ansvar, de har taget på sig – et ansvar de ikke kan løfte – ene og alene fordi de ikke har mulighed for at sætte magt bagved de gode intentioner. Chefen kan kun ledes af sine ledere i det omfang, chefen selv vil det.

Samarbejde kan og bør udøves i alle retninger

Når ledere skal passe på med give sig i kast med at lede deres chef, så er det ikke det samme som, at lederen ikke har et ansvar for at bidrage til samarbejde og meningsfuld dialog 360 grader rundt.

Rent arbejdsmæssigt er vi sat i verden for at få en opgave løst, og kræver det samarbejde og kommunikation med kollegaer, andre afdelinger, medarbejdere eller opad til, så er det den enkeltes opgave og pligt at bidrage efter bedste evne. Det er bare ikke det samme som at lede sin chef.

Læs også

Kære chef! Kære ledere! - gensidige forventninger om god ledelse af ledere

Her er mellemlederens 3 største brølere

Sådan tackler du en ubeslutsom chef


Vurdering
  • 68 vurderinger


Skribentinfo
Susanne Teglkamp

Ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co.

Send mail

Susanne Teglkamp er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Susanne er uddannet jurist og reserveofficer og har bred erfaring fra både den private og den offentlige sektor. Hun har bl.a. være kommunaldirektør, HRdirektør i to forskellige IT-virksomheder og har i mange år arbejdet som managementkonsulent.