Succesfulde ledere mestrer kunsten at lede opad i deres organisation. Det gælder alle niveauer. Lederens evne til at varetage sine interesser og skabe resultater hænger sammen med hans evne til at kommunikere og påvirke opad. Det er den evne, der skaffer lederen ressourcer, opbakning og frihed til at lede.
En leder, der ikke er i stand til at forsvare og udbygge sit ledelsesrum, ender let som ekspeditionskontor for andres beslutninger. Det er ødelæggende både for lederen selv og hendes medarbejdere. Beslutninger, som blot ekspederes videre nedad, holder hurtigere op med at give mening og de handlekraftige medarbejdere begynder måske at bypasse lederen opad i systemet. Dermed opstår der forvirring om beslutningsgange. Kan man ikke lede opad, bliver det altså også vanskeligt at lede nedad.
Få mere inspiration til, hvordan du leder opad, og hvad du passe på med at gøre i den relation her på Lederweb.