Når ledelse bliver til ledelse af ledelse

Ledelse bliver ikke kun udført af ledere. Hver gang en medarbejder træffer et valg i det daglige arbejde, er det valg, der leder praksis. Dine medarbejdere fungerer altså altid ledende på organisationens vegne. I bogen kan du læse, hvordan du som leder, leder denne ledelse.

Når den enkelte professionelle træffer sine valg i det daglige arbejde, er det valg, der leder i praksis. I opgaveløsningen, i det kollegiale samarbejde, ja, i alt det som medarbejderne gør i organisationen, fungerer de som ledende på organisationens vegne. Og enhver organisation er i stigende grad afhængig af, at denne ledelse fungerer dygtigt på alle niveauer. Men perspektivet peger dermed også på nye udfordringer for ledelse: hvordan kan man lede denne vigtige ledelse, der foregår overalt i organisationen?

Bogen viser, hvordan ledelse af ledelse bliver til som en genfortolkning af den ledelse og de relationer, der allerede er i organisationen.

Bogen har sit afsæt i en række ledelsesteams arbejde med at udvikle deres ledelsespraksis som ledelse af ledelse. Udviklingen skaber efterspørgsel på en ledelse, der på én og samme tid kan træde tydeligere ind i ledelsesrummet og give mere råderum til medarbejderne. Dette dobbelte krav får stor betydning for kommunikationen i organisationen og i relationen mellem ledelse og medarbejdere, og bogen beskriver, hvordan man som ledelse kan håndtere denne udfordring.

Når ledelse bliver til Ledelse af Ledelse er aktuel læsning for ledere i skoler, institutioner, afdelinger mv., der ønsker inspiration til at løfte ledelsesopgaven med ledelse af ledelse. 

Forfatter Frode Boye Andersen, Niels Krause-Jensen, Birgit Ryberg, Lars Qvortrup
Forlag Systime
År 2012
Sider 192
Pris 225 kr.
ISBN 10 8792711332
Køb bogen hos forlaget her