Sådan leder du medarbejdere, der er klogere end dig selv

Faglige specialister skal have plads og muligheder. Og i følge bogen her, skal du bedrive 'mulighedsledelse' for at sikre, at specialisterne bruger hinandens ressourcer, i stedet for at hver specialist driver sine egen lille organisation. Læs hvordan du gør.

Faglige specialister vokser ikke gennem begrænsninger, sanktioner og kontrol. Faglige specialister skal have plads og muligheder, hvis de skal være kreative og innovative. Stor frihed og menneskelig rummelighed er en af de væsentligste forudsætninger for, at specialister og kreative medarbejdere kan yde det optimale.

Men ubegrænset frihed kan føre til, at organisationen bliver tømt for samarbejde og fælles ånd. At være leder for faglige specialister er således en vanskelig balanceakt, og mange ledere har givet fortabt over for denne opgave. Men det er muligt at lede de faglige specialister, så de yder det allerbedste.

Forfatterne Ole Steen Andersen og Søren Barlebo Rasmussen, kalder denne ledelsesform for mulighedsledelse og sætter dermed ord på den ledelsesform, som fungerer bedst i udviklingsorganisationer. At bedrive mulighedsledelse er at skabe en organisation, hvor de faglige specialister bruger hinandens ressourcer, i stedet for at hver specialist driver sin egen lille virksomhed.

Forfatter Ole Steen Andersen og Søren Barlebo Rasmussen
Forlag L&R Business
År 2012
Sider 210
Pris 300 kr.
ISBN 9788776642921
Køb bogen hos forlaget her