Ledelsesspænd i kommunerne

10 temaer med betydning for ledelsesspændet – inspiration og gode råd, når der skal træffes beslutning om størrelsen af et ledelsesspænd, og når lederen skal håndtere det.

Internal error

Faglig sparring og dialog mellem medarbejder og leder er vigtig for et højt fagligt niveau. Derfor er der også brug for at styrke den faglige ledelse, hvis man ønsker at øge kvaliteten i myndigheds- og velfærdsopgaverne.

Det kræver, at de faglige ledere er tæt på medarbejderne. Og her spiller ledelsesspændets størrelse en rolle for, om lederne har mulighed for det. Det er en af hovedkonklusionerne i en undersøgelse, som denne publikation formidler resultater og analyser af. Den bygger på udsagn fra både direktører, chefer, ledere og medarbejdere.

Undersøgelsen kortlægger 10 temaer, som har stor betydning, både når der skal træffes beslutning om størrelsen af et ledelsesspænd, og når personalelederen skal håndtere det:

  • Medarbejdernes kompetencer
  • Organisationens kultur
  • Opgavernes kompleksitet
  • Antal opgavesøjler
  • Antal matrikler
  • Administrative og faglige støttefunktioner
  • Styringsprincipper
  • Ledelsesstil
  • Ledelsesopgavernes spændvidde
  • Ledelsens tilstedeværelse.

De 10 temaer gennemgås i publikationen, som du kan bestille og downloade gratis her på siden.