Den lyttende og tavse leder har ikke samme sociale status i god lederkommunikation. Måske fordi mange tror, at lederen skal udvise handlekraft, og at der derfor ikke er tid til at lytte til medarbejderne. Men det tager ikke længere tid at være god til at lytte, og det giver ikke dårligere resultater. Den gode lytter får frigjort mere tid, fordi lederen får den nødvendige information og hurtigt kan uddelegere arbejdsopgaver.
De 5 ledertyper
1. Den falske lytter: Lederen der lytter, men har sin egen agenda
Her finder vi lederen som en falsk lytter. Der er tilsyneladende åbne ører og åben kropsholdning og tid til, at medarbejderen kan tale. Der er åbenhjertighed, og medarbejderen kan få et ord indført. Lederen får det til at virke, som om han eller hun lytter. Men det er falsk lytning: medarbejderen taler for døve ører. Det er ikke lytning for at få information, inspiration, nye ideer eller for at skabe fælles fodslag. Det er lytning for at finde ud af om medarbejderen mener det rigtige. Lederen sidder med det mest åbenhjertigt lyttende ansigt, men intentionen er skummel og fordækt. Medarbejderen føler, der bliver lyttet. Men typen er løgnagtig, for ingen af ideerne til, hvad I skal gøre, bliver taget videre. Lytningen er blot en skinproces, for lederen har allerede bestemt, hvad han vil gøre.
2. Den manipulerende lytter: Lederen der styrer medarbejderen i en bestemt retning
Den manipulerende lytter minder om den falske lytter. Ingen af dem er virkelig interesserede i, hvad medarbejderen siger. Den manipulerende lytter er ikke så åben og (tilsyneladende) lyttende som den falske lytter. Den manipulerende lytter taler mere og stiller mange spørgsmål, men han er ikke interesseret i, hvad medarbejderen har at sige. Det er retoriske spørgsmål, der er designet til at styre samtalen i den ønskede retning. Når lederen er tavs og giver medarbejderen mulighed for at tale, er det kun for at forberede det næste træk og argument, der skal flytte medarbejderen ubemærket over på hans side. Lederen lytter kun til medarbejderens argumenter for at kunne hive vedkommende over på hans side.
3. Den arrogante lytter: Lederen der åbenlyst ikke lytter til medarbejderen
Lederen hvis motto burde være ”mig selv, mig selv, og så min næste hvis det gavner mig selv”. En type, der ved, hvad han vil, og har tænkt sig at trumfe det igennem. Han eller hun ”ved”, at din idé er dårlig, før du overhovedet fremfører den, og han er heller ikke bange for at sige det ligeud. Man ved, hvor man har den arrogante lyttertype: Bag en høj, tyk mur af selvsikkerhed og ligegyldighed over for andres ideer og holdninger. Typen har ikke tid til at lytte, fordi han eller hun har så meget at sige selv.
4. Den fortravlede lytter: Lederen der bare gerne vil afslutte samtalen
De fleste vil gerne nå frem til gode løsninger. Men den fortravlede leder har et helt fanatisk forhold til afslutning. Ting skal eksekveres, og der skal træffes beslutninger, og det kan ikke gå hurtigt nok. Der er ikke tid til at lytte, og det er for øvrigt også spild af tid og ressourcer at tale og lytte så meget. Her skal bare løsninger på bordet, og det skal den fortravlede ledertype nok sørge for, at der kommer. Han taler ikke selv meget og lytter endnu mindre. Handling er mantraet.
5. Den åndsfraværende lytter: Lederen der ikke kan holde fokus på det medarbejderen siger
Denne ledertype kan ikke holde fokus fanget i mere end et par minutter, før han eller hun hastigt kaster sig over noget nyt. Intentionerne er gode nok, men chefen er for åndsfraværende til at lytte rigtigt. Og man må se opmærksomheden delt mellem computerskærmen, mobiltelefonen, andre mennesker og det man prøver at sige.
Den gode lytter
Her er 8 regler, hvis du kan genkende nogle af ovenstående ledertyper i dig selv og gerne vil blive bedre til at lytte.
80/20-reglen: Lyt 80 pct., og tal 20 pct. Når du lytter, indsamler du vigtig viden og information om hvad der rører sig i organisationen, og du får det bedste grundlag at træffe beslutninger på.
- Empowerment: Tal op til folk. Forvent at de ved noget klogt og vigtigt som du har brug for at lytte til.
- Stil spørgsmål: Dybdeborende og engagerede spørgsmål der gerne må være kritiske, men først og fremmest skal være båret af en oprigtig interesse i at lære svaret at kende.
- Aktiv lytning: En professionaliseret tilgang til samtale hvor man gør sig umage med at gentage med egne ord hvad man hører. Det skaber et bedre grundlag for rent faktisk at forstå hvad der bliver sagt, og skabe klarhed i samtalen.
- Kropssprog: Der bliver kommunikeret meget via nonverbale tegn. Op til 70 pct. af en persons velbefindende kan afkodes via hans eller hendes kropssprog. Den gode lytter kan aflæse dette.
- Koncentration: Hold fokus. Forvent ikke at du allerede kender svaret. Stil spørgsmålstegn ved konventioner og etablerede sandheder, og lyt til nye ideer.
- Sandhed: Der må være et 1-til-1-forhold mellem det du siger og giver udtryk for, og det du gør. Når du lytter og viser enighed og forståelse, skal du også bagefter handle på det.
- Målet: Lytning handler ikke om at opnå ensretning og enighed, men om at opsamle al vigtig viden og facilitere den bedste ideudvikling og beslutningsproces i organisationen.
Artiklen er en redigeret udgave af artiklen “Er din chef en latterligt dårlig lytter?”, som tidligere er bragt på Kommunikationsforum.
Læs også
Jens Arentzens metode
Ti stille når du taler
Kommunikér klogt som leder
