Medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde smitter af på kvaliteten og effektiviteten af opgaveløsningen og den service, borgerne modtager. Som leder er du med til at skabe rammerne for arbejdet – både de fysiske, men også de psykiske, sociale og strukturelle faktorer har du tit den største indflydelse på. Medarbejdernes trivsel påvirkes også af andre ting. Et godt samarbejde med kollegerne, godt forhold til ledelsen, generel sundhed, godt indeklima, talentudfoldelse, indflydelse og faglig og personlig udvikling er vigtige elementer.
Udover at medarbejderne arbejder bedre, når de trives, så er et godt arbejdsmiljø også med til at fastholde medarbejdere og tiltrække nye.