Vi skal lære af vores egne erfaringer og begå vores egne fejl, men de fleste kan også fortælle om et råd eller tip, de på et tidspunkt har fået af sin gamle oldefar, tidligere skolelærer eller en tredje, som har gjort en forskel for dem. På samme vis kan du nu høste frugterne af 85 topchefers hårdt lærte erfaringer og bedste råd, der nu er samlet til 250 staldtips i en ny bog. Lederweb har været igennem dem og giver dig 8 af dem, du måske ikke lige havde tænkt over.
1. Lav visitkorttesten
Når man vælger et job, skal man gøre det klart for sig selv, om man føler noget for virksomheden eller organisationen. Gør man ikke det, bør man sige nej. For en leder skal lede med passion og hjerte. For at teste dette, kan du bruge ’visitkorttesten’. Den går ud på at visualisere sig selv med et visitkort i hånden fra det sted, man skal arbejde for. Hvordan føles det? Vil du give det ud med stolthed eller med en undskyldning? Kan du ikke se dig selv dele kortet ud med stolthed, er det ikke det rette sted at arbejde for dig (Christian Scherfig, Adm. Direktør i Dansk Design Cente).
2. Lad de andre tale
Man skal holde sin kæft, når man sidder i en flok, hvor der skal diskuteres og tages beslutninger, råder Peter Aalbæk, stifter og medejer af Zentropa. Det er det, han har scoret mest på i sit liv. At lade de andre komme med de uigennemtænkte forslag og så sidde ovre i et hjørne og nikke og høre efter. Når alle så har sagt, hvad de ville, slår man til. Man konkluderer, og virker meget klogere end, man egentlig er. For der har man siddet og måske hørt 10-15 kloge folks input og diskussion frem og tilbage – og så spiller man sig selv ind som esset til sidst. På den måde virker det, som om man kommer med det forslag, som får alle til at bukke og sige ’det var sgu godt tænkt’. Man skal desuden huske, at når man slår til, skal man gøre det forholdsvis kort, og så aflevere det, når de andre begynder at gentage sig selv. Det er klart, at hvis alle gør det, er vi lige vidt, men man skal kunne bide sig selv i tungen for at holde mund.
3. Vær konkret
”Min svigerfar, som også har ledererfaring, sagde engang til mig i en brandert (altså min svigerfars!): ”Konkret er det bedste, man kan være som leder”. Det har for mig vist sig mere profetisk, end jeg (og måske han) lige var klar over”, fortæller Casper Bengtson, adm. direktør i Universal Music DK. Han har erfaret, at de bedste og mest succesfulde ledere er dem, der taler i et helt konkret, letforståeligt og næsten lavpraktisk sprog. En strategi skal f.eks. være så konkret, at den kan omformuleres til en handlingsplan, der beskriver, hvad det betyder for den enkelte medarbejder, når han/hun møder på arbejde i morgen.
4. Gør som Robert De Niro
Vis personlig svaghed. Folk vil gøre mere og stole mere på dig, hvis du tør afsløre fejl og personlige svagheder. Og så skal du lade være med at vrøvle om ting, du ikke ved nok om. Som Robert De Niro har sagt det: ”Those who don’t know say, those who do know don’t say”. Med dette råd mener Lars Dalgaard, medindehaver af SuccessFactors også, at man skal droppe enhver form for klynk, bagtalelse og brok. Det skaber ikke troværdighed eller tillid. Som chef må du heller ikke acceptere den slags hos dine medarbejdere. Aldrig. Og det er vigtigere at slå ned på bagtalelse end at gennemføre et bestyrelsesmøde. Mødet kan vente, mens det straks skal gøres klart, at bagtalelse ikke accepteres. Det giver et dårligt arbejdsklima, smitter og giver i sidste ende dårlige resultater på bundlinjen. Og du skal gå forrest: Sig undskyld, når det er nødvendigt.
5. Tag skylden og del æren
Tag skylden for fejl og giv æren for succeser til andre, råder Peter Kürstein, adm. direktør for Radiometer. Det er lige før, at han mener, det er det vigtigste råd, man kan få. Det gælder specielt, når man får sit første lederjob. Det er nemlig lederen, der skal uddele både ris og ros. Vil man være en effektiv leder og have andre med sig, får man det ikke ved at lægge skylden på andre. Det gør man ved at påtage sig ansvaret. Og hvis man så, når noget er lykkedes, giver æren til sit team, vil de følge en til verdens ende. Det kan være svært at efterleve – specielt når man står i en situation, hvor det gør rigtig ondt, og skylden måske slet ikke er ens egen. Men at man påtager sig skylden bliver husket. Og i øvrigt opdager chefen altid, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.
Succesfulde ledere er ikke dem, der bruger albuerne for at komme frem. De, der når længst, er dem, som tager initiativet, er engagerede, og som ikke mindst hjælper andre på vejen. Ægte ledere er dem, der tør lade være med at bruge albuerne og i stedet giver andre en håndsrækning.
6. Chefer skal være som forældre
Man skal vide, at det at være chef og have medarbejdere er ligesom at være forælder og have børn. Man skal opdrage dem, vise dem vejen og nogle gange skælde ud. Det er for dumt ikke at være ordentligt forberedt, ligesom det er en dårlig idé at bagtale en kollega til chefen – det bliver altid opdaget. Man skal ganske enkelt opføre sig ordentligt og behandle alle folk pænt, råder Gaute Høgh, bl.a. stifter af et af Danmarks største reklamebureauer, Gaute Høgh.
7. Benyt dig af KISS
Et råd som Louise Ertman Baunsgaard, grundlægger af LETZ SUSHI, altid bruger, er KISS – Keep It Simple, Stupid. Mange har en tendens til at problematisere og overavancere ting og tanker, så det hele bliver så kompliceret, at man ikke kan finde hverken ud eller ind af problemet. Her handler det om at tage én ting af gangen uden at trække det i langdrag. Det gælder f.eks. også, når en af hendes ansatte kommer til hende med et problem, men måske kan mærke, hun har travlt og derfor foreslår at tage det på et andet tidspunkt. Men det må ikke ske. Der skal handles på udfordringer og problemer med det samme. Det virker måske som en speciel ledelsesstil, men ifølge Louise Ertman Baunsgaard gør det, at man kommer meget længere meget hurtigere.
8. Hvad er det værste, der kan ske?
Som leder skal man jo tage mange beslutninger – både for organisationen og sig selv. Når man er i tvivl om noget, råder Birthe Madsen, adm. direktør hos Star Tour, til at man spørger sig selv ”Hvad er det værste, der kan ske?”, ligesom at man kan stille spørgsmålet til sine medarbejdere. Det tvinger én til at sætte tingene i perspektiv og lægge en plan B, i tilfælde af, at beslutningen man tager, viser sig at være forkert.
Artiklen er baseret på bogen ‘Mit bedste karriereråd’ af Maria Holkenfeldt Behrendt.