Ansættelse på særlige vilkår

grafik af ansøgning
100%

Situationer nye ledere kan stå overfor:

  • Jobcentret kontakter dig for at høre, om du vil indgå en aftale om et løntilskudsjob
  • Du bliver kontaktet af en person, som vil høre, om du vil have vedkommende i virksomhedspraktik
  • En medarbejder ønsker at komme i fleksjob på sin nuværende arbejdsplads

Fakta

Beskæftigelse på særlige vilkår kommer i spil, når der søges muligheder for at bevare eksisterende medarbejdere i beskæftigelse ved forringet arbejdsevne, samt når det forsøges at øge beskæftigelsen for personer, der har vanskeligt ved en tilknytning til arbejdsmarkedet. Ansættelse på særlige vilkår kan være, løntilskudsjob, virksomhedspraktik eller fleksjob.

Der kan være forskellige veje til, at en medarbejder ansættes på særlige vilkår, herunder: 

  • Jobcentret, der retter henvendelse direkte til arbejdspladsen
  • Arbejdspladsen, der selv tager kontakt til jobcentret for at fastholde en ansat
  • Ledige, der selv tager kontakt til en arbejdsplads, jf. vedkommendes fastlagte jobplan

Særlige forhold

Du skal være opmærksom på, at der oftest vil være udarbejdet retningslinjer i det øverste organ i MED-strukturen. I forhold til dit eget ledelsesområde skal du være opmærksom på, at:

  • Forud for ansættelse i løntilskudsjob skal det have været drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte.
  • Inden der etableres virksomhedspraktik i mere end 13 uger, skal den forudgående ansøgning samt etablering af praktikken drøftes mellem arbejdsgiveren og repræsentanter for de ansatte.

Husk, at du skal…

  • Være særlig opmærksom, hvis en person søger med fortin for handicappede.

Hvem kan hjælpe mig?

  • Tag altid kontakt til HR, hvis du vil ansætte en medarbejder på særlige vilkår eller som har særlige behov.