Ansættelsen

grafik af fire personer, hvor den der står forrest rækker hånden ud som for at give hånd
100%

Situationer nye ledere kan stå overfor:

  • Du skal ansætte en ny medarbejder

Fakta

Af ‘Aftale om ansættelsesbeviser’ fremgår det, at der ved ansættelser med en varighed på en måned eller derover og med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på otte timer eller derover skal udarbejdes et ansættelsesbrev. Ansættelsesbrevet vil typisk være en skabelon, som anvendes i hele din organisation – spørg HR.

Herudover skal du:

  • indhente børne- og straffeattester, når det er krævet eller sagligt relevant
  • forhandle løn med faggruppens forhandlingsberettigede organisation. Lønnen kan sammensættes af grundløn, funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn, og forslag til den samlede aflønning sendes til godkendelse i den faglige organisation.

Særlige forhold

Du skal være opmærksom på, at mange organisationer har indgået lokale aftaler/forhåndsaftaler. Undersøg derfor altid, om der kan være en forhåndsaftale med forhold, som har betydning for løn- og arbejdsforhold.

Vær også opmærksom på:

  • Reglerne om ansættelse på særlige vilkår. Se mere i afsnittet om ”ansættelse på særlige vilkår”
  • Ansøgninger fra personer, som ikke ansættes, skal slettes, medmindre andet aftales gennem samtykke.

Husk, at du skal…

  • Afklare lønforventninger med medarbejderen i forbindelse med ansættelsessamtalerne.  
  • Forhandle løn med den forhandlingsberettigede faglige organisation og ikke med medarbejderen.
  • Indhente børne- og/eller straffeattester, når det er sagligt relevant i forhold til stillingen og husk samtykke hos ansøgeren.
  • Være opmærksom på, at du har tavshedspligt i forbindelse med indhentning af straffeattester – også over for et ansættelsesudvalg.

Hvem kan hjælpe mig?

  • Der vil typisk være en lokal løn- og personalepolitik.
  • Du vil altid kunne få hjælp hos HR – nogle steder er det HR, som laver det endelige ansættelsesbrev og sender lønaftalen til godkendelse i den relevante forhandlings-berettigede faglige organisation.