Hvordan leder vi brugen af generativ AI uden at miste dømmekraft, faglighed og retning?

Hvordan sætter vi som topledere en realistisk og ambitiøs kurs for implementering af generativ i en tid, hvor teknologien både understøtter og udfordrer faglighed, etik og dømmekraft. Det drøfter vi i denne topledersamtale mellem direktører fra regioner, hospitaler og kommuner. Samtalen vil bl.a. have fokus på gensidige drøftelser og erfaringsudveksling omkring, hvordan man som topleder balancerer mellem innovation, etik og velfærdens kerneopgave samtidig med, at man sikrer, at generativ AI bliver en integreret del af den overordnede strategi og ikke blot en isoleret teknologisk løsning.

Samtalen starter med et inspirationsoplæg om topledelse af generativ AI med forsker, rådgiver og tidligere kommunaldirektør Kenneth Kristensen. I sit indlæg kommer han bl.a. ind på balancerne mellem at udforske og at udnytte generativ AI samt mellem digital nysgerrighed og kritisk stillingtagen, og hvordan man som topleder i det hele taget kan sætte retning for anvendelsen af en teknologi i så hastig udvikling.

Herefter bidrager den lokale medvært med konkrete eksempler fra egen organisation og refleksioner over emnet fra sin egen hverdag som topleder i en kommune, et hospital eller en region.

Datoer

  • Mandag den 20. april 2026 kl. 15-17, hvor Malene Møller Nielsen, der er direktør for Digitalisering og IT i Region Nordjylland, er medvært for arrangementet Arrangementet foregår i Regionshuset i Region Nordjylland, Aalborg.

Væksthus for Ledelse tilbyder en række topledersamtaler i efteråret 2025 og foråret 2026, så husk at tilmelde dig, inden det er for sent:

Se en oversigt over alle topledersamtalerne her.

Tidligere afholdte topledersamtaler om generativ AI

Onsdag den 1. oktober 2025 15-17, hvor kommunaldirektør Torben Frølich var medvært og bød velkommen på Gentofte Rådhus