Hvordan kan man som toplederarbejde strategisk med ledertrivsel – både andres og ens egen?
Væksthus for Ledelse inviterer til en topledersamtale om ledertrivsel med inspirationsoplæg og plads til refleksion, erfaringsudveksling og dialog.
Vi starter med et inspirationsoplæg fra forsker og ledelsesekspert Jan Heiberg, der deler den nyeste viden om forudsætningerne for ledertrivsel. Derefter drøfter du erfaringer og udfordringer med toplederkolleger fra regioner og kommuner – og taler om, hvordan I kan tage hånd om både jeres egen og jeres lederes trivsel. Den lokale medvært bidrager med et oplæg om erfaringerne fra egen ledelsespraksis.
Du kan vælge at deltage to forskellige steder i landet og på to forskellige datoer:
- Onsdag den 17. marts 2026 kl. 15-17, hvor kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedal er medvært og byder velkommen på Rådhuset i Næstved
- Tirsdag den 16. september 2026 kl. 15-17, hvor hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen er medvært og byder indenfor på Aalborg Universitetshospital (NB! Datoen er foreløbig, men tilmeld dig og så får du direkte besked, når datoen er bekræftet eller evt. bliver ændret)
Væksthus for Ledelse tilbyder en række topledersamtaler i efteråret 2025 og foråret 2026, så husk at tilmelde dig, inden det er for sent: