Hvordan sikrer vi stærk ledelseskraft af de nære sundhedstilbud, så vi lykkes med at indfri reformens mål og forventninger?
Sundhedsstrukturreformen har en ambition om et endnu tættere tværsektorielt samarbejde om de nære sundhedstilbud mellem hospitalerne, den kommunale ældrepleje og almen- og speciallægepraksis inden for rammen af en ny samarbejdsstruktur – de nye sundhedsråd. Et centralt spørgsmål bliver i denne sammenhæng: Hvordan sikrer vi stærk ledelseskraft gennem proaktiv implementeringsledelse af de nære sundhedstilbud så vi lykkes med at indfri reformens mål og forventninger
I samtalesalonen drøfter direktører fra kommuner og regioner, topledelsens rolle i at fremme sundhedsreformens mål om bedre sammenhæng i behandling og tilbud på tværs af sektorer. Vi starter med et inspirationsoplæg med Søren Barlebo Rasmussen, der er managing partner i Mobilize. Herefter deler du erfaringer, skærper strategier og finder nye veje til et stærkt og nært sundhedsvæsen sammen med andre topledere
Den lokale medvært bidrager med eksempler og refleksioner fra sin egen hverdag som topleder.
Du kan vælge at deltage i eventen to forskellige steder i landet og på to forskellige datoer:
- Torsdag den 29. januar 2026 kl. 15-17, hvor lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland Thomas Larsen er medvært og byder inden for på Regionshuset i Aarhus
- Torsdag den 23. april 2026 kl.15-17, hvor administrerende direktør i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning Per Bennetsen som medvært byder velkommen på Rådhuset i København