6 anbefalinger: Når målstyring virker

Hvordan realiserer du de politiske visioner? Hvordan kommunikerer du hensigterne til ledere og medarbejdere i det udførende led, og hvordan følger du op på målene? En ny publikation fra Væksthus for Ledelse deler topchefernes egne erfaringer med arbejdet med målstyring og giver seks anbefalinger til at lykkes med opgaven

"Vi følger konsekvent op på alle vores mål, der også er meget konkrete. Hele ledelseskæden har fokus på målene, og vi arbejder systematisk med, at hvert ledelseslag kommunikerer med hinanden om resultaterne. Det skaber et fællesskab, der er afgørende for, at målstyringen har effekt og positive konsekvenser for borgerne". Sådan siger psykiatridirektør Anette Sloth fra Region Nordjylland.

I en ny publikation "Når målstyring virker - Set fra et topledelsesperspektiv" fra Væksthus for Ledelse fortæller topcheferne om deres erfaringer med det at arbejde med målstyring. Det sker via en række anbefalinger og gode bud på do’s and dont’s, når målstyringen skal virke i praksis.

Seks kommuner og to regioner har bidraget med deres erfaringer med målstyring., og selvom værktøjskasserne i de otte organisationer er forskellige, peger de alligevel på en række stærke fælles tendenser, som går på tværs af opgaveområder, kommuner og regioner. På den baggrund er det muligt at pege på seks anbefalinger, som er et godt udgangspunkt for arbejdet med at udvikle målstyring med afsæt i et borger- og virksomhedsperspektiv.

Seks anbefalinger til målstyring

1. Brug målstyringen politisk

Målstyring kan med fordel bruges som et meget centralt politisk redskab, både til realisering af langsigtede visioner, til målrettet omstilling og til løbende at sætte fokus på driften.

"Der er ingen politisk målstyring uden en styringskæde, der gør det muligt at følge op". Topchef

 

2. Tag borgernes og virksomhedernes perspektiv

Tag afsæt i borgernes og virksomhedernes perspektiv, og anlæg en ’udefra og ind’- vinkel, når målene formuleres. I den løbende opfølgning og evaluering kan der inddrages effekter for borgere og virksomheder.

Ældre – og Handicapforvaltningen i Odense sætte borgeren i centrum

Forvaltningen indsamler systematisk information om borgernes vurdering af mål, indsats og effekter. Borgernes vurdering bidrager til organisatorisk læring og kvalitetsudvikling af kommunens kerneydelser. Det er også omdrejningspunktet i forvaltningens målstyring og bruges aktivt til at korrigere og tilpasse indsatser. Odense kalder modellen for 'effektbaseret styring' og har udviklet den med et fælles sprog, der sætter fokus på effekten af indsatserne og også sikrer, at forvaltningen følger op og melder tilbage til borgeren.

 

3. Følg op på få, men konkrete mål

Fokusér på få, men meget konkrete mål, hvor mulighederne for dokumentation og opfølgning på resultater og effekter er gode. SMART-modellen med de Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske og Tidsbestemte mål er et godt arbejdsgrundlag.

4. Skab fællesskab i hele ledelseskæden

Brug målstyring til at binde strategi og driftsresultater sammen. Det er topledelsens ansvar, at hele ledelseskæden har et stærkt fællesskab om målene. De få overordnede mål på politisk niveau og direktionsniveau kan med fordel suppleres gennem ledelseskæden, så antallet af mål øges, jo tættere man kommer på de udførende led.

5. Skab forpligtende faglige fællesskaber

Prioritér den faglige ledelse af medarbejderne, når ledelseskæden arbejder med mål. På den måde udvikles der på medarbejderniveau forpligtende faglige fællesskaber om målene. Kompetenceudvikling kan med fordel anvendes som et mere aktivt redskab, der understøtter målstyring og udvikler det faglige fællesskab.

Målstyring og faglig ledelse i Syddjurs Kommune

Ledelse er den vigtigste forudsætning for at kunne indfri de overordnede mål. Derfor arbejder Syddjurs Kommune med et toårigt lederudviklingsprogram om faglig ledelse. 140 ledere, chefer og direktører med personaleansvar deltager i projektet, hvor målet er at binde den overordnede strategi og de politiske mål sammen med ledelse i de udførende led. Et nøglebegreb for projektet er "forpligtende fagligt fællesskab". Det er højt prioriteret at skabe forpligtende fællesskaber, og lederne har et resultatansvar i forhold til målene.

 

6. Skab tværgående mål

Formulér målene tværgående, når flere fagsøjler, sektorer og specialer skal bidrage til løsningerne. Det skaber bedre helhedsløsninger for borgerne. Sæt fokus på ledelsesansvaret. Lederne udgør den største barriere, når de tværgående mål skal realiseres – og er samtidig den vigtigste forudsætning for at skabe helhedsløsninger.

Læs flere cases og få mere viden om målstyring, der virker i publikationen: "Når målstyring virker - Set fra et toplederperspektiv." Den er gratis og kan bestilles og downloades her.

Skribentinfo

Vurdering

0,0 /5

0 vurderinger

Kommentarer