Hvornår opdager de, at jeg ikke er god nok?

50-70 procent af os lider af ”Impostor Syndrome”, hvilket er ideen om, at vi har snydt os frem. Også blandt ledere og top-performere, er der en stor andel, der lider af vrangforestillingen.

Skribentinfo

”Jeg hører ikke hjemme her”.

”Jeg kan jo ikke noget særligt”.

”Før eller siden bliver jeg afsløret”.

”De finder ud af, at jeg ikke er dygtig nok”.

”De opdager sandheden om mig”.

Hvis du har en af disse tanker indimellem, kan du måske bryste dig af at være medlem af en stor, global klub, hvis medlemmer på forskellig vis føler, at deres succes er ufortjent og som er bange for at blive afsløret.

Frygten for at være en bedrager

”Impostor Syndrome” – bedragersyndrom på dansk – er en tabuiseret tilstand, vi ikke taler om, men som rammer mange af os – og særligt ledere er ramt af dette syndrom.”Impostor Syndrome” er en mental fejlkonstruktion, som medfører, at et menneske tvivler på egne evner og resultater, og har en nagende og hemmelig frygt for at blive afsløret som en ”bedrager”.

Selv når de bliver belønnet, fejret, hædret, anerkendt etc., så er ”impostoren” sikker på, at han eller hun ikke fortjener det, men at de bare har været heldige eller er lykkedes med at overbevise andre om, at de er dygtigere, end de reelt er. Det kan være en konstant og varig tilstand eller noget, der kun opstår i afgrænsede situationer.

Den ultimative selvtvivl

Denne selvtvivl fører til en forudseelig adfærd; nemlig at vi forsøger at blive dygtigere, bedre, mere fejlfri, skabe bedre resultater, have større biler og flere venner.

Kort sagt, de af os der lider under ”Impostor Syndromet” gør alt, hvad vi kan for at leve op til de tanker, vi tror, andre har om os, men som vi ikke har om os selv. Vi kæmper hele tiden for at blive bedre.

Og således bliver vi nogle stakler, der jager vores egen hale.

Men der er heldigvis en vej ud.

Vejen ud

”Impostor Syndrome” er en mental fejlkonstruktion og løses derfor bedst og nemmest med en mental omjustering. Teknikken kommer her:

  1.  Identificer den fejlkonstruktion, der får dig til at tro, at verden vurderer dig bedre, end du tror, du er.

  2. Anerkend, at du af den ene eller anden grund har den fejlkonstruktion.

  3. Vid, at rigtig mange andre deler din frygt og værdsæt det, fejlkonstruktionen har ført med sig.

  4. Formuler en neutral konstruktion. Eksempel: Negativ fejlkonstruktion ”Jeg hører ikke hjemme her; jeg er jo bare en knallerttøs fra Vejle”. Neutral konstruktion ”Jeg behøver ikke høre hjemme for at kunne være afslappet og imødekommende.”

  5. Iagttag dine tanker. Øv dig i at være opmærksom på dine automatiske tanker, især på tidspunkter, hvor du er presset. Når der opstår en tanke, der peger på din fejlkonstruktion – så slip tanken. Slip tanken igen, når den lige efter dukker op en gang til. Slip tanken lige så tit, den viser sig. Slip tanken 1.000 gange indtil den giver op og flytter til de udtjente tankers evige hvilested.

  6. Saml de fakta, der understøtter det, du tvivler på. Hvis du fx tror, du ikke er dygtig nok, så saml beviser på, at du er dygtig (nok). Ganske som en god advokat ville gøre det.

Send artiklen til dem i dit netværk, der også kæmper med frygten for at blive afsløret.

Læs også: Er du også bange for at de gennemskuer dig?

Skribentinfo

Vurdering

3,6 /5

22 vurderinger

Kommentarer