Alle har behov for at føle sig hørt, set og forstået. Derfor er det noget ledere burde være meget opmærksomme på, men alligevel viser internationale studier, at den gennemsnitlige leder afbryder en medarbejder efter blot 18 sekunder.
I forbindelse med min non-profit podcast EXTRAORDINARY har jeg haft fornøjelsen af at tale med inspirerende mennesker og tænkere. Iblandt disse er folk som den svenske bestsellerforfatter Thomas Erikson, der er forfatter til bogen ”Surrounded by idiots”, samt ledelseseksperten Tom Peters, som bl.a. har skrevet ”In Search of Excellence”.
Tom Peters introducerede begrebet 18-sekunderschefer for mig, og jeg er næsten sikker på, at der iblandt læserne af dette indlæg er en masse 18-sekundersledere.
Dette gør ikke én til et dårligt menneske, men det kan meget vel gøre en til en dårlig leder og kollega. Ikke at lytte højere til ens medmennesker gør, at man vil blive opfattet om en skidt kollega eller leder og ja – endda nogle gange også som en idiot.
Det vigtigste er ikke en strategisk plan, men strategisk lytning
Som leder arbejder du formentlig ud fra nogle planer eller strategier. Det er også vigtigt, men endnu vigtigere er det faktisk, at også arbejder med strategisk lytning.
Strategisk lytning til medarbejdere, til borgere kræver træning. Og først og fremmest kræver det, at man gør det til en prioritet, fordi man har erkendt, at det er helt afgørende for jeres fremtidige resultater og trivsel.
Den gode leder ved således, at medarbejderne skal føle sig hørt og forstået, før man kan opnå deres respekt og tillid, og det samme gælder i øvrigt den gode medarbejder.
Lytning i praksis
Jeg spurgte både Tom Peters og Thomas Erikson om, hvad det kræver, hvis der fremtiden skal være færre 18-sekunderschefer. Her er noget af den feedback og læring, de gav:
Hvad er det at lytte egentlig?
… den ultimative form for Respekt.
… hjertet og sjælen i Engagement.
… hjertet og sjælen i Venlighed.
… grundlaget for sandt Samarbejde.
… en evne der kan Udvikles af individet.
Hvad er det at lytte også?
… grundlaget for at få glade borgere
… nøglen til at Holde på medarbejderne
… værktøjet til Netværksudvikling.
… den ufravigelige betingelse for Fornyelse.
Hvis du er enig i det, burde det at lytte så ikke være
… en Kerneværdi?
… … en Kernekompetence?
… … en eksplicit ”dagsorden” på hvert møde?
Hvis du er enig i det, hvad har du så tænkt dig at gøre ved det …
… de næste 30 MINUTTER?
… ved dit NÆSTE møde?
… inden DAGEN er omme?
… inden for de næste 30 DAGE?
… inden for de næste 12 MÅNEDER?
EXTRAORDINARY er podcast-serie, der deler historier og innovationer fra ekstraordinære iværksættere, innovatører, CEOs, videnskabsfolk og tankeledere. Følg med her