animeret blob
animeret blob
WEBINAR

Forandringsledelse for offentlige ledere

Centrale indsigter til at styrke dit forandringsarbejde

Forandringer i det offentlige kræver ledelse med blik for både system og mennesker – det er en bevidst ledelsespraksis, der sigter mod at fremme de ønskede forandringer og tager højde for væsentlige ydre faktorer i samfundet og indre forhold i organisationen.

På webinaret deles otte centrale indsigter, der kan styrke dig i dit forandringsarbejde – suppleret af en konkret kommunal forandringscase, der omhandler implementering af tværfaglige teams på Sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune.

På webinaret kan du møde:

Christina Nüssler er centerchef i Komponent – Kommunernes Udviklingscenter, vært i Væksthus for Ledelse og cand. merc. i strategi og ledelse. Christina har mange års erfaring med forandringsledelse, ledelsesudvikling og strategiarbejde fra en række offentlige og private organisationer – både som chefkonsulent, underviser og ledelsespraktiker. Christina har tidligere været bl.a. videncenterchef og ledelsesrådgiver i CfL – Center for Ledelse samt områdechef i COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling. Christina er bl.a. forfatter til bogen: Forandringsledelse for offentlige ledere – Tilgange, modeller og ledelsespraksis i forandringsarbejdet. Forandringsledelse for offentlige ledere | Samfundslitteratur

Tina Wils er sundheds- og omsorgschef i Egedal Kommune. Tina er cand.scient.soc. i psykologi og socialvidenskab fra Roskilde Universitet og har oprindeligt arbejdet som analytiker ved Oxford Research. Tina har en lang karriere fra Københavns Kommune, bl.a. ved Socialforvaltningen som centerchef i Center for Misbrugsbehandling og Pleje, centerchef i Center for Børn med Handicap og som afdelingsleder i Sundheds- og omsorgsforvaltningen – inden hun tog springet til Egedal Kommune, hvor hun i dag varetager rollen som sundheds- og omsorgschef.

👉 Link til optagelse af webinaret 🌱

Om begivenheden

Hvornår

Torsdag D. 30. Oktober 2025 10:00 - 11:00

Arrangør

Komponent

Målgruppe

Offentlige ledere