animeret blob
animeret blob
WEBINAR

Ledernes psykiske arbejdsmiljø – det taler vi om i Region Syddanmark

Lederes psykiske arbejdsmiljø er ikke alene den enkelte lederes ansvar. Vi vil have både lederen, ledergruppen, den nærmeste leder og den fælles organisation i spil i. Men hvordan gør vi så det?

Ledernes psykiske arbejdsmiljø har længe manglet fokus, og nu har vi valgt at sætte det på dagsordenen med den fælles indsats TAL i Syd (Trivsel og Arbejdsmiljø for Ledere i Region Syddanmark).

Der er behov for at skabe et fælles sprog og gode rammer for arbejdet med ledernes psykiske arbejdsmiljø og trivsel, og der er behov for at gøre op med myten om, at ledere skal kunne klare mosten, og at ledere kan tage vare på deres egen trivsel.

Vi har ikke den endegyldige løsning, men vi har modet og organisatorisk opbakning til at tage fat om temaet.

Projektleder, Trine Thune Hansen og chefkonsulent på Sygehus Sønderjylland Ann-Marie Tjener præsenterer Region Syddanmarks indsats TAL i Syd. De deler deres erfaringer med at igangsætte en fælles indsats på tværs af regionen og arbejdet med at udvikle ledere og ledergrupper. De udfolder også de dilemmaer og forbehold, som er i spil, når man sætter ledertrivsel på dagsordenen.

De præsenterer arbejdet og bevæggrunde for at igangsætte en indsats på tværs af regionen og deler blandt andet deres overvejelser og erfaringer med:

• IGLO-modellen som grundstruktur for forankringen

• Ledergruppeforløb som den centrale aktivitet

• Redskaberne, der er udvalgt, og som skal bruges i hele organisationen

Oplægget lægger op debat og fælles refleksion om temaet.

Kontaktperson: Trine Thune Hansen, tth@rsyd.dk, 20297029

👉 Link til optagelse af webinaret 🌱

 

Om begivenheden

Hvornår

Onsdag D. 29. Oktober 2025 10:00 - 11:30

Arrangør

Region Syddanmark

Målgruppe

Ledere på alle niveauer og HR-medarbejdere, der har interesse i lederes psykiske arbejdsmiljø og ledertrivsel.