At stige hurtigt i graderne bør ikke være nogen leders hovedmotivation. Men der er ikke noget i vejen med at have ambitioner, orientere sig opad i ledelseslagene og sætte sig ind i de krav og vilkår, der er på de forskellige lag i pyramiden. Og dét er omdrejningspunktet i Karriereuniverset: De discipliner, udfordringer, evner og emner, der får ledere til at lykkes og blomstre.
Mød en leder: Kristina Koralage
Kristina Koralage er leder. Helt specifikt er hun afdelingsleder i en børnehave i Solrød Kommune. Hun er en relativt ung og ny leder, så hendes erfaringer og refleksioner er dugfriske.
Mød en chef: Simon Mæng
Simon Mæng er chef for jobcenteret i Silkeborg Kommune. Her sidder de i alt 180 ansatte på tre forskellige adresser rundt om i kommunen, så der er flere lag i de udfordringer, der kendetegner Simons hverdag.
Mød en strategisk chef: Per Christiansen
Per Christiansen er hospitalsdirektør på Rigshospitalet. Det er godt 30 år siden, Per blev leder for første gang, og i dag står han altså i spidsen for en organisation med omkring 12.000 ansatte.
Mød en direktør: Marie Louise Madsen
Marie Louise Madsen siger selv, at hun allerførst blev leder, uden at hun rigtigt nåede at tænke over det. Hun fik ganske enkelt et tilbud, hun ikke kunne sige nej til. Nu er Marie Louise placeret på øverste ledelsesniveau som direktør for teknik, miljø og byudvikling i Ishøj Kommune.