Du skal være tydelig, men lyttende. Beslutsom, men involverende. Ambitiøs, men i balance. Du skal skabe resultater, udvikling, trivsel og psykologisk tryghed… Og samtidig være autentisk, nærværende og tilgængelig.

Kravene til ledere er ikke bare høje. De er potentielt uendelige og ofte indbyrdes modstridende. Alligevel bliver det den enkelte leders opgave at få dem til at gå op. Hvis det ikke lykkes, kan oplevelsen nemt blive, at det er lederen selv, der ikke er kompetent, robust eller sin ledelsesopgave moden.

I den situation kan perfektionisme blive en nærliggende copingstrategi; altså en måde at håndtere presset på: Hvis jeg bare arbejder hårdere, forbereder mig grundigere, kontrollerer mere og undgår fejl, kan jeg måske leve op til forventningerne. Men strategien skaber sjældent den sikkerhed, den lover. Den kan udhule lederens energi, restitution og oplevelse af at være god nok. Og samtidig udbrede presset til medarbejderne.

Når dine krav bliver andres arbejdsvilkår

En leder, der forsøger at leve op til umulige standarder, kan komme til at stille de samme krav til andre. Ønsket om kvalitet kan udvikle sig til detailstyring, lav fejltolerance og forventninger om grænseløst engagement.

Et studie af lederperfektionisme viste, at perfektionistiske krav, især når de blev ledsaget af vrede, kunne svække medarbejdernes psykologiske tryghed og kreative indsats og derigennem deres kreative præstation. Studiet er gennemført i USA, Filippinerne og Kina, og resultaterne kan derfor ikke nødvendigvis overføres direkte til en dansk organisatorisk kontekst. Studiet bidrager dog med relevant viden om sammenhængen mellem lederperfektionisme, psykologisk tryghed og medarbejdernes kreativitet.

Et nyere longitudinelt studie af 483 medarbejdere fordelt på 102 teams viste, at lederens urealistisk høje krav til andre over tid hang sammen med større konflikt mellem medarbejdernes arbejds- og familieliv og helbred, f.eks. at medarbejderne arbejdede, selv om de var syge.

Egen uperfekthed kan være svær at acceptere

At være uperfekt er et eksistentielt grundvilkår. Vi kan tage fejl, skuffe andre og komme til kort, selv om vi gør os umage. Det gælder alle mennesker og bliver særligt tydeligt i ledelse, hvor vi sjældent kan tilgodese alle hensyn samtidig.

I bogen Skønheden i det uperfekte (2020) undersøges perfekthedskulturens betydning for vores oplevelse af at føle os gode nok. Her bruges betegnelsen ‘aldrig god nok-lidelser’ om stress, angst, depression og andre former for mistrivsel som konsekvens af oplevelsen af ikke at leve op til forventningerne.

Det kan være svært at acceptere sine begrænsninger, især når man har ansvar for andre. Vores viden, tid eller evner kan være utilstrækkelige til en konkret opgave, men at føle sig utilstrækkelig som menneske kan være stærk og skamfuld. Især hvis kravene reelt er utydelige og/eller umulige at opfylde.

Når perfektionisme bliver en copingstrategi

Perfektionisme kan ligne samvittighedsfuldhed og engagement. Den kan vise sig ved overforberedelse, vanskeligheder med at uddelegere og beslutninger, der udskydes, indtil du føler dig helt sikker.

I en midtvejsevaluering på modulet Det personlige lederskab og forandring på diplomuddannelsen i ledelse ved UCL beskriver en studerende sin udfordring som: “At leve op til egne krav om at nå alle opgaver, samt at løse dem til UG”.

Den ekstra indsats kan give kortvarig kontrol og ros. Men den bliver belastende, når arbejdet aldrig føles færdigt, hvile føles som forsømmelse, og selvværdet hele tiden skal bekræftes gennem nye præstationer.

Den nyeste forskningsoversigt over perfektionisme i arbejdslivet af Wu et al. (2026) viser, at især frygt for at fejle, selvtvivl og den hårde selvkritik forbindes med stress og udbrændthed. Det er netop de reaktioner, der kan få lederen til at forsøge at skabe sikkerhed gennem mere arbejde og kontrol.

En metaanalyse fra 2025, baseret på 26 studier og 9.560 deltagere, viser samtidig, at både meget høje præstationskrav og frygten for ikke at leve op til dem hænger sammen med flere arbejdstimer. Men mens de høje krav havde en mindre positiv sammenhæng med arbejdspræstationen, var bekymringerne ikke forbundet med bedre præstation.

Frygten for at fejle kan altså være forbundet med, at vi arbejder mere, uden at vi præsterer bedre. Det gør perfektionisme til en problematisk måde at håndtere presset på: Den ekstra indsats kan give kortvarig tryghed, samtidig med at bekymringerne er forbundet med dårligere trivsel.

Otte kræfter til indre bæredygtighed

Når mere arbejde og kontrol bliver svaret på pres, har du brug for mere bæredygtige måder at håndtere situationer på. Det er udgangspunktet for lederskabskraft: at kunne undersøge, hvad situationen kræver, og vælge, hvordan man vil møde den.

Lederskabskraft-oktogonen, en ottekantet model for det personlige lederskab, hjælper dig med at undersøge, hvilke kræfter du bruger, og hvilke du har brug for at skrue op eller ned for i en konkret situation. Kræfterne skal ikke maksimeres eller blive et nyt ideal om den heroiske superleder. Du kan se oktogonen her: Værktøj: Test dit personlige lederskab.

En undersøgelse af det personlige lederskab viste, hvordan arbejdet med oktogonen kunne bygge bro mellem teori og praksis og understøtte ansvarligt lederskab. I midtvejsevaluering (nævnt ovenfor) beskriver en studerende, at arbejdet med oktogonen hjælper med at holde fokus på ledelsesopgaven ‘fremfor at kritisere mig som menneske’.

Det illustrerer modellens hensigt: at undersøge konkrete situationer, reaktioner og handlemuligheder, så udfordringer og dét at komme til kort ikke bliver en dom over hele personen.

De otte kræfter kan hjælpe sådan:

  • Refleksionskraft hjælper fra grubleri til åben undersøgelse. Efter et vanskeligt møde: Hvad skete der konkret, og hvad er min fortolkning?
  • Drivkraft retter opmærksomheden mod passion, værdier, styrker og intrinsisk motivation. Før du påtager dig endnu en opgave: Hvad driver dig til at sige ja?
  • Meningskraft flytter målestokken fra synlig succes til værdifulde bidrag. Når du bliver ved med at forbedre en rapport: Hvem skal bruge den, og til hvad?
  • Balancekraft hjælper med at prioritere, restituere og undersøge forholdet mellem krav, ressourcer og energi. Ved en ny opgave spørg: Hvad er vigtigt lige nu? Hvad må vente?
  • Relationskraft skaber kontakt, compassion, støtte og psykologisk tryghed. Når en medarbejder løser opgaven anderledes end forventet: Undersøg overvejelserne, før kritik.
  • Gennemslagskraft gør det muligt at træde tydeligt frem med vurderinger og begrænsninger. “Vi kan ikke nå alle tre opgaver inden fredag. Hvad prioriterer vi?”
  • Dømmekraft hjælper med etisk velbegrundede valg under usikkerhed. Når en beslutning vil skuffe nogen: Hvilke hensyn vejer tungest, og hvordan begrunder jeg mit valg?
  • Handlekraft omsætter håb, mod og mestringstillid til konkrete skridt. Tag hul på den nødvendige samtale, selv om du endnu ikke har alle svarene.

Fra individuel selvledelse til organisatorisk sammenhængskraft

De otte kræfter må ikke bruges til at individualisere et strukturelt problem. En leder kan ikke meditere sig ud af et urimeligt ledelsesspænd eller tænke positivt nok til at skabe ressourcer, der ikke findes. Arbejdet med ledertrivsel skal derfor ske på mindst tre niveauer:

  1. Organisatorisk: Hvilke krav, målinger, prioriteringer og idealer producerer eller forstærker presset?
  2. Relationelt: Hvordan påvirker mit eget pres medarbejdere, lederkolleger og samarbejdet?
  3. Personligt: Hvordan reagerer jeg på pres, usikkerhed og oplevelsen af ikke at slå til?

Lederskabskraft indebærer både at kunne regulere sig selv, række ud efter støtte og udfordre de betingelser, der gør ledelsesopgaven ubæredygtig.

Hvis du vil læse mere:

Bellam, A., & Curran, T. (2025). Perfectionism and work performance: A meta-analysis. Journal of Occupational and Organizational Psychology, 98(3), e70050. https://doi.org/10.1111/joop.70050

Goel, R., Sanz-Vergel, A. I., Game, A., & Miraglia, M. (2026). The perfect storm: How leader perfectionism fuels employee work–family conflict and presenteeism. Work & Stress. Advance online publication. https://doi.org/10.1080/02678373.2026.2718051

Nissen, S. Ø. (2020). Skønheden i det uperfekte: Hvordan vi slipper fri af tidens perfekthedskultur. People’sPress.

Nissen, S. Ø. (2024). Det positive i negativ formåen – indre bæredygtighed i personligt lederskab. Lederliv. https://www.lederliv.dk/artikel/det-positive-i-negativ-formaaen

Nissen, S. Ø. (2025). Forces of responsible leadership: A multiple case study on enhancing sustainable inner development through management education. The International Journal of Management Education, 23(3), Article 101224. https://doi.org/10.1016/j.ijme.2025.101224

Ocampo, A. C. G., Gu, J., Li, Q., Koseoglu, G., Wang, L., & Ashkanasy, N. M. (2025). A multimethod investigation of the interpersonal effects of leader perfectionism and anger expression on employee psychological safety and creativity. Journal of Organizational Behavior, 46(1), 108–130. https://doi.org/10.1002/job.2822

Wu, C.-H., Zheng, Y., & Yang, W.-N. (2026). Perfectionism at work. Annual Review of Organizational Psychology and Organizational Behavior, 13, 465–488. https://doi.org/10.1146/annurev-orgpsych-020924-064336