Gode beslutninger kræver mere end enighed

Alle nikkede, og beslutningen var truffet. Alligevel er beslutningen tilbage på dagsordenen ugen efter.

Måske kender du situationen. Et møde afsluttes med tilsyneladende enighed, men kort tid efter går implementeringen trægt, de samme spørgsmål dukker op igen, eller beslutningen må genovervejes.

Den umiddelbare forklaring er ofte, at medarbejderne ikke bakker op, eller at nogen har ændret holdning. Men forklaringen kan ligge et andet sted: Beslutningen blev måske truffet, før samtalen var færdig.

Forestil dig et lederteam, der skal prioritere mellem flere vigtige opgaver. Tiden er knap, og gruppen bevæger sig hurtigt mod en konklusion. Undervejs nævner en deltager en bekymring for konsekvenserne i driften. Ingen modsiger den, men den bliver ikke undersøgt. Samtalen fortsætter, beslutningen bliver truffet, og mødet afsluttes.

En uge senere dukker præcis den samme bekymring op igen og viser sig som forsinkelser, usikkerhed og modstand mod implementeringen.

Problemet opstod ikke efter mødet. Det opstod, mens beslutningen blev til.

Læs også: Træf beslutninger der bliver forstået og fulgt

Beslutninger formes af processen

Beslutninger opfattes ofte som resultatet af argumenter og den konklusion, en gruppe når frem til. Men beslutninger formes også af selve processen.

Tempoet i samtalen, måden spørgsmål bliver stillet på, og hvor længe en gruppe bliver ved et emne, er alt sammen med til at afgøre, hvilke perspektiver der får plads.

Når tempoet bliver højt, eller samtalen slutter for tidligt, risikerer væsentlige perspektiver at forsvinde. Ingen behøver bevidst at afvise dem. Alligevel træffes beslutningen på et smallere grundlag, end deltagerne er klar over.

Her bliver magt synlig

Magt forbindes ofte med hierarki, autoritet og formelle beslutningskompetencer. Men magt kommer også til udtryk i de processer, der afgør, hvilke spørgsmål og perspektiver der får indflydelse på en beslutning.

Hvilke perspektiver bliver udfoldet? Hvilke spørgsmål bliver undersøgt? Og hvad forbliver usagt, fordi samtalen allerede er på vej videre?

Magt behøver ikke bruges bevidst for at få betydning for beslutninger. Den påvirker også beslutninger via tempoet i møder og gennem de spørgsmål, der stilles.

Når samtalen slutter, før de væsentlige perspektiver er undersøgt, påvirker det beslutningens kvalitet og kan resultere i tvivl, manglende ejerskab eller modstand mod en beslutning, der ellers virkede afklaret.

Læs også: 5 råd: Sådan træffer du bedre beslutninger

Hvad kræver det af dig som leder?

Hvis beslutninger formes undervejs i processen, bliver lederens opgave større end blot at sikre en konklusion. Den handler også om at opdage, når samtalen er ved at slutte for tidligt.

Du kan ikke kontrollere alle dynamikker i et møde. Men du kan være opmærksom på de øjeblikke, hvor processen bevæger sig hurtigere end refleksionen.

Prøv fx at spørge:

• Er der noget, vi går for hurtigt forbi?
• Er der et perspektiv, som endnu ikke har fået plads?
• Er vi reelt afklarede – eller er vi blot færdige med diskussionen?

Små spørgsmål kan være nok til at holde samtalen i gang lidt længere. Ikke for at forlænge mødet, men for at styrke beslutningsgrundlaget.

Gode beslutninger begynder før beslutningen

Mange af de problemer, der viser sig efter en beslutning, opstår længe før, beslutningen bliver truffet. Derfor handler ledelse ikke kun om at træffe beslutninger, men om at være opmærksom på den proces, der former dem.

Når ledere får øje på det, der sker, mens beslutningen bliver til, bliver det lettere at opdage de perspektiver, som ellers risikerer at falde ud. Resultatet er beslutninger med større ejerskab, bedre implementering og større sandsynlighed for at holde over tid.

Læs også: Så træf den beslutning