IT-drift

grafik af computer hvor der rundt om er symboler som et tandhjul og et brev
100%

Situationer nye ledere kan stå overfor:

  • Du møder på arbejde og kan ikke få tændt din pc
  • Du bliver opmærksom på, at flere medarbejdere forlader deres pc’er uden at lukke for dem. Du er selv lidt i tvivl om reglerne
  • Du har haft et nedbrud og har mistet alle dine data på pc’en og håber, at der findes en backup

Fakta

Teknisk support hjælper dig med tekniske udfordringer, typisk indenfor problemer med hardware, software, netværk og tilslutning til systemer. Det kan typisk dreje sig om:

  • Fejlfinding og problemløsning af it-systemer, applikationer og udstyr
  • Brugersupport vedr. brug af it-systemer, software og digitale værktøjer
  • Installering og opdatering af software
  • Sikkerhedsopdateringer på PC´ere og andre enheder
  • Sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte mod trusler
  • Håndtering af data, opbevaring og backup af vigtige filer for at undgå tab af data
  • Administration af netværksinfrastrukturen
  • Implementering af nye systemer og opgraderinger
  • Træning og uddannelse til brugere om nye systemer, værktøjer og bedste praksis inden for it

Særlige forhold

I forbindelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) er der en række forhold, som du skal sikre. En del af GDPR omhandler, hvordan personlige data håndteres og opbevares.

Sker der brud i forhold til den gældende GDPR lovgivning på din arbejdsplads, skal du vide, hvem du skal kontakte og orientere for at handle korrekt på eventuelle brud.

Vær meget opmærksom på:

  • At behandle personoplysningerne fortroligt – dvs. at du skal sikre, at der ikke er andre end dig, der har adgang til oplysningerne. Luk for din pc, hvis du forlader den
  • At gemme data på et selvstændigt drev i et sikkert IT-system, som kun du har adgang til, fx i arbejdsgivers IT-system
  • E-mails, som indeholder personfølsomme data, skal slettes eller arkiveres efter 30 dage efter gældende regler – både fra din ind- og udbakke samt slettede post
  • Kun at printe de mest nødvendige dokumenter og opbevare print i et aflåst skab, som kun du har adgang til. Makuler print, når du ikke har brug for dem længere

Husk, at du skal…

  • Sørge for at få kontaktoplysninger til IT-support.
  • Det er som regel muligt at kontakte enheden udenfor normal arbejdstid, og derfor et det en god ide at have telefonnummeret i din mobiltelefon.
  • Hvis du skal anskaffe nye devises eller programmer, skal du altid kontakte teknisk support.

Hvem kan hjælpe mig?

  • Du kan altid kontakte IT-support, hvis du har spørgsmål eller behov for hjælp.
  • Sørg for at have navne og telefonnumre på relevante personer, som kan hjælpe hvis du arbejder hjemmefra eller i weekenden ved nedbrud eller anden nødsituation.
  • Du kan spørge den lokale superbruger i systemerne på din arbejdsplads.
  • Du kan spørge en lederkollega eller din nærmeste leder.