Presset på plejesektoren stiger. Det skyldes et stadigt stigende antal ældre, flere borgere med flere kro-niske sygdomme på samme tid, stigende forventninger og krav om kvalitet – og en historisk mangel på hænder.

I løbet af ti år forventes der således at mangle ca. 20.000 sosu’er. Det betyder, at man med færre med-arbejdere skal lave mere, af en højere kvalitet og inden for et beskåret budget.

Dette stiller store krav til ledelse i plejesektoren, og her kan øget brug af frivillige være en hjælp.

Artiklen her identificerer de ledelsesmæssige udfordringer og muligheder, der er forbundet med øget brug af frivillige, præsenterer en oversigt over de vigtigste ledelsesopgaver og giver en række praktiske eksempler på, hvordan frivillige kan indgå i dagligdagen på fx et plejecenter.

Midlertidige stedfortrædere

Manglen på fagprofessionelle velfærdsmedarbejdere (fx sosu’er, sygeplejersker, pædagoger, lærere mv.) betyder, at man allerede nu er nødt til at trække på frivillige og pårørende.

På plejecentre rekvirerer man fx såkaldte vågere, der sidder hos døende. Det kalder man ’midlertidige stedfortrædere’, fordi de faktisk ofte overtager nogle af de arbejdsopgaver, som plejepersonalet ellers ville have udført.

På tilsvarende vis har en dugfrisk undersøgelse fra VIVE vist, at pårørende til borgere med særlige behov ofte laver såkaldte ’kompenserende opgaver’, fordi der fx er personalemangel.

Her er hjælp fra civilsamfundet en win-win for begge parter, som eksempler fra plejesektoren viser.

Pointen er ikke at sætte frivillige til at udføre sundhedsfaglige kerneydelser, der af mange grunde kræver fagprofessionalisme. Det ville være både katastrofalt og ulovligt. Men der er masser af enkeltpersoner og organisationer ’derude’, som gerne vil løse frivillige opgaver, så det er win-win for begge parter at benytte sig af, da man dermed får løst nogle af de opgaver, der ellers ikke er ressourcer til, af engagerede frivillige.

At det er tidkrævende at bruge og lede frivillige er der ingen tvivl om, men det er ofte dyrere at udøve ambulanceledelse, hvor man kæmper fra gadehjørne til gadehjørne og halser afsted for at sikre, at alt bliver løst, fordi man mangler egne folk.

Ledernes muligheder og udfordringer

Hvad er de vigtigste ledelsesopgaver og muligheder, hvis du fx er leder af et plejecenter? Her er de vigtigste hovedtyper:

  • Indledningsvis skal der blandt medarbejdere og mellemledere skabes en fælles forståelse og accept af den rolle, som frivillige skal spille – og ikke spille. Dette fælles mindset skal naturlig-vis synkroniseres med det værdisæt og de politikker, som kommunen som helhed har.
  • Vær tydelig omkring forskellen mellem de fagprofessionelles job og de frivilliges opgaver, så medarbejderne ikke oplever, at de frivillige løber med alle de sjove/hyggelige opgaver, mens medarbejderne skal løfte de kedelige opgaver. Dette opnås lettere, hvis medarbejderne får en oplevelse af, at de frivillige skaber større handlerum og mindre tidspres for medarbejderne – og ikke ’stjæler opgaver’ fra dem.
  • Motivation af de frivillige er vigtigt, for ellers stemmer de med fødderne og trækker sig. De skal opleve sig velkomne og anerkendte, rammerne for det frivillige arbejde skal være klare, og de skal integreres så meget som muligt i dagligdagen.
  • Vær bevidst om, at det kan kræve ressourcer at have frivillige tilknyttet, men den investering kommer som oftest igen, fordi det samlede volumen af ressourcer øges.
  • Tag kun egnede frivillige ind og sig farvel til frivillige, der ikke viser sig at fungere godt. Fordi man melder sig som frivillig, er man ikke nødvendigvis kvalificeret eller velegnet.
  • Se dig selv som ambassadør for brugen af frivillige og tal det op i både ord og handling frem-for at udstråle mistillid og kritik. Det gælder både internt i egen organisation, på tværs af denne og i relationen til omgivelserne, fx pårørende og civilsamfundsorganisationer.

Eksempler fra den virkelige verden

Her er – om end i anekdotisk form – nogle autentiske eksempler på, hvad konkrete plejecentre har benyttet af metoder til at øge deres arbejdskraftressourcer, skabe et mere varieret og menneskenært sortiment af tilbud for borgerne samt give medarbejderne mulighed for at koncentrere sig om de sundhedsfaglige kerneopgaver – alt sammen ved at inddrage frivillige på følgende måder:

  • Walkmen og gådamer (frivillige) går ture med beboerne.
  • ’Cykling uden alder’: Under devisen ’Alle har ret til vind i håret’ kører såkaldte cykelpiloter ture i lokalområdet – og har aftaler med lokale cafeer om, at når cyklen kommer forbi, er der en kop gratis kaffe.
  • Frivillige bistår (som chauffør og hjælper) på udflugter i plejecentrets minibusser.
  • Frivillige ’underholder’ ved at spille, synge, læse højt mv. for beboerne.
  • Frivillige viser film, spiller banko, klipper julestads osv. med beboerne.
  • Frivillige er individuelle besøgsvenner for konkrete beboere.
  • Trygfondens godkendte besøgshunde kommer på besøg.
  • Frivillige vågere tilkaldes, når døden er forestående.
  • Et korps af frivillige tilkaldes, når en større gruppe beboereskal transporteres/ledsages til og fra fællesaktiviteter, fx koncerter, gudstjenester og vaccinationer.
  • Et samarbejde med en lokal folkeskole indebærer, at alle elever i 8. klasse kommer i praktik på et plejecenter.
  • Sammen med en lokal børnehave laves ’Smør madpakke’ med fælles læring.
  • Der ansættes 13-17-årige til hygge, socialt samvær osv. med borgerne.
  • Plejecentre ansætter frivilligkoordinatorer for at koordinere det ulønnede arbejde, som civil-samfundet bidrager med.