Lad dig inspirere af nedenstående film, øvelser og undersøgelse om ledelsesspænd.
Film: Håndtering og fastlæggelse af ledelsesspænd
Hvordan fastlægges og håndteres et ledelsesspænd? Det er der ikke noget enkelt svar på, men i denne film kan du høre synspunkter fra direktør, chef og faglige ledere med eksempler fra publikationen Ledelsesspænd i kommunerne. Hvilke faktorer har betydning, når ledelsesspændet fastlægges, og hvordan kan det håndteres af de ledere, der arbejder i det?
_______________________________________________________________________________________
Film: Tre kommunale eksempler
Hvordan tilrettelægger kommunerne udviklingsprocesser omkring deres ledelsesspænd? Hvad er baggrund og indhold, og hvilke resultater går kommunerne efter? I denne film kan du høre om udviklingsarbejde omkring ledelsesspænd i Køge, Silkeborg og Viborg kommuner. Der er synspunkter fra direktører, chefer, faglige ledere og medarbejdere.
_______________________________________________________________________________________
Øvelse: Håndtering af dit eget ledelsesspænd
Hvordan håndterer du dit ledelsesspænd, og overvejer du at ændre din ledelsesprofil? I denne øvelse tegner du din ledelsesprofil, og du kan reflektere over ændringer i din håndtering af dit ledelsesspænd. Du kan også bruge resultatet til en drøftelse med dine ledelseskollegaer om jeres profiler og håndtering af ledelsesspændet.
_______________________________________________________________________________________
Øvelse: Drøftelse i afdelingens ledergruppe
Alle afdelinger/forvaltninger/institutioner arbejder i en ledelsesstruktur, der med mellemrum kommer til eftersyn og revision. I publikationen Ledelsesspænd i kommunerne peges på en række temaer, som påvirker ledelsesspændet. I spørgsmålene i denne øvelse kan hver af ledelsesgruppens medlemmer – til brug for en fælles drøftelse – markere, hvilke temaer der aktuelt har potentiale for udvikling ift. ledelsesspændet.
_______________________________________________________________________________________
Øvelse: Drøftelse i direktionen
Kommunens ledelsesspænd er en afgørende forudsætning for muligheden for faglig ledelse tæt på medarbejderne. De igangværende reformer er i nogle direktioner anledning til revurdering af ledelsesstrukturer og ledelsesspænd. Som forberedelse til en direktionsdrøftelse kan hver direktør besvare spørgsmålene i QR-koden og bringe resultatet med til direktionsdrøftelsen.
_______________________________________________________________________________________
Undersøgelse: Rammer for ledelsesspændet
Hvor mener organisationens ledere, at rammerne for ledelsesspændet er velfungerende, og hvor peger de på udfordringer? I publikationen Ledelsesspænd
i kommunerne er der råd om rammer for ledelsesspænd, og QR-koden her sender dig
videre til en spørgeskemaundersøgelse om ledernes vurdering af rammerne for organisationens ledelsesspænd. Den kan anvendes til en drøftelse i ledergruppen.
Film og øvelser har afsæt i publikationen Ledelsesspænd i kommunerne. Bestil eller download publikationen nedenfor.
