Podcasten varer ca. 30 minutter.

Følelser er allerede en del af din ledelse – spørgsmålet er, om du bruger dem bevidst. Anders Trillingsgaard, der er forskningschef og partner i UKON, forklarer, hvad følelseskraft er, og hvordan du kan bruge følelser som en konstruktiv drivkraft i ledelse.

Du møder også ledere fra praksis, som deler deres erfaringer med at skabe plads til følelser på en måde, der styrker både samarbejdet og opgaveløsningen. Efter episoden har du en bedre forståelse af, hvordan følelser påvirker lederens beslutninger, og hvordan du kan arbejde mere bevidst med både egne og medarbejdernes følelser.

Medvirkende:

Anders Trillingsgaard – forskningschef og partner i UKON

Samt lydklip med:

  • Lars Nedergaard – Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen i Køge Kommune
  • Marie Højriis Storkholm – vicedirektør med særligt ansvar for Neurocentret på Rigshospitalet (Region Hovedstaden)

Tilrettelæggelse: Tue Sørensen og Væksthus for Ledelse

Produktion: Aloud Media