Når tværfaglige teams lykkes – ledelse i praksis

Mange ledere står i spidsen for tværfaglige teams med stor faglighed og høj motivation. Alligevel fortæller flere, at det tager tid at få samarbejdet til at fungere stabilt i hverdagen. Ikke fordi viljen eller kompetencerne mangler. Udfordringen opstår, når forskellige fagligheder, perspektiver og ansvar skal spille sammen om en fælles opgave i en kompleks hverdag præget af tempo, drift og krydspres.

Og en ting er sikkert: en ændret struktur gør det ikke alene. Et team bliver ikke et team, fordi de bliver sat sammen og får en fælles opgave. Men en ledelse, der er bevidst om sine valg og er konsekvent i sin adfærd, hjælper det hele godt på vej.

Det ledelsesmæssige fundament – refleksion som praksis

Som leder kender du værdien af at være bevidst om din egen praksis. Ofte er det netop refleksionsevnen, der gør forskellen mellem status quo og udvikling. En refleksionspraksis vil ofte være skjult for det blotte øje, for den foregår i dit eget, indre maskinrum. Men udadtil ses det ved, at du præcist kan forklare dine handlinger. Også når du tager fejl og viser, at det kan være en uundværlig vej til læring.

Det, der allerede lykkes, er blandt andet, at du:

• udnytter din refleksionskapacitet og er bevidst om den kultur, du skaber gennem dit sprog og dine hverdagshandlinger – du ved, du som leder ikke kan undgå at påvirke de rum, du befinder dig i.
• kan tåle at tage fejl og mangle specifik viden, og bruge det som løftestang for fælles læring
• fastholder ordentlighed og integritet som pejlemærker, også når rammerne er udfordrende
• holder ambitionsniveauet højt, fordi du vil gøre en forskel for både borgere og medarbejdere
• prioriterer små proaktive handlinger, der fjerner irritation og skaber flow i hverdagen – du er ikke fikser, men du fikser det rigtige
• er tydelig i din rammesætning – ikke som straf af individer, men som positiv beskyttelse af fællesskabet.

Dette fundament er ikke nyt. Men i den tværfaglige organisering bliver refleksivitet stadig vigtigere, fordi kompleksiteten er højere. For når ledelse ikke er bevidst, risikerer handlinger at blive styret af tempo, vaner og pres frem for af klare valg. Bevidst refleksion gør det muligt at handle med retning. Ikke bare at reagere ud fra ’vi plejer’.

I ledelse af tværfaglige teams er refleksiv ledelse derfor ikke et ekstra lag. Det er det, der gør det samlede lederskab bæredygtigt.

Relationer og tillid – forudsætningen for at lykkes sammen

Tillidsfulde relationer er et af dine stærkeste værktøjer. I en tværfaglig teamorganisering er de selvsagt helt centrale.

Mange ledere lykkes med at styrke en tillidsskabende ledelse ved at:

• skabe relationer mellem ledelse og medarbejdere, som er præget af åbenhed og gensidighed
• bruge TR- og AMR-samarbejdet som en reel medspiller i arbejdsfællesskabet
• skabe rum for at tale om det, der bøvler, uden frygt for at miste den gode relation eller det fælles mål
• sørge for, at respekt, ligeværd og fælles ansvar er synligt i hverdagen
• invitere til dialog gennem åbne spørgsmål og vise reel nysgerrighed
• anerkende initiativ og ideer – også dem, der rammer ved siden af.

Tillidens betydning er velkendt. Men i tværfaglige teams bliver den afgørende, fordi den bærer samarbejdet i situationer, hvor fagligheder, vurderinger og ansvar kan krydse hinanden. Tillid opstår ikke af sig selv og ikke en gang for alle. Den formes løbende gennem ledelsens tilstedeværelse, åbenhed og mod til dialog.

Anerkendelse og feedback – det, der viser retningen

Anerkendelse er ikke “nice to have”, men en del af din centrale ledelsesfaglighed. Når du regelmæssigt og synligt anerkender det, der virker, viser du retning og styrker motivationen i hverdagen.

Anerkendelse og feedback bliver særligt virkningsfuld, når du:

• griber de små anledninger til at lyse på den adfærd, der gør en forskel
• gør den konkret og tæt på situationen
• bringer anerkendelsen i spil både individuelt og i teams
• lader feedback indgå naturligt i hverdagen: “Jeg ser jer – jeg er tæt på jeres arbejde”
• fejrer både små og store skridt som en del af teamets læringskultur
• bruger feedback til at understøtte en tydelig ’vi lykkes sammen’-mentalitet.

Små fejringer, ritualer og fælles markeringer er ikke banale hyggeaktiviteter. De skaber energi, sammenhængskraft og en oplevelse af at være betydningsfuld i et fællesskab. Og ja, en kage kan også være med til at forstærke en retning eller udtrykke et tak for indsatsen.

Fællesskab og kultur – det, der leves i hverdagen

Kultur skabes hver dag gennem ledelsesmæssige valg, adfærd og tilstedeværelse. Her handler ledelse om at gøre arbejdspladsen til et sted, man har lyst til at være.

Det ses blandt andet, når du:

• bruger humor og lethed som lim i hverdagen
• sætter medarbejdernes talenter i spil og giver dem plads som medskabere af løsninger
• understøtter, at ejerskab og ansvar ligger i fællesskabet
• faciliterer rum, hvor medarbejderne kan frisætte deres faglighed, dømmekraft og ansvar – altså reelt sætter fri!
• fastholder og forfiner kulturfremmende aktiviteter, der skaber identitet, fællesskabsfølelse og retning.

Det er kulturledelse, der bygger videre på en allerede stærk praksis, og som danner fundamentet for den tværfaglige teamkultur.

Kernen – mennesker, opgave og mening

Midt i kompleksiteten fastholdes blikket på det væsentlige: borgeren.

Det sker, når ledelsen:

• understøtter teamets samarbejde som nøglen til kvalitet
• skaber tydelige forbindelser mellem samarbejde, faglighed og kerneopgave
• står sikkert i spændet mellem drift, udvikling og menneskelighed
• er nærværende og troværdig – også i de svære situationer
• er kulturbærer for en arbejdsplads, hvor kvalitet, mening og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Kompleksitet i ledelsesopgaven er et vilkår. Men det er ikke nødvendigvis altid flere ledelsesgreb, der skaber god ledelse.

God ledelse i tværfaglige teams handler ikke om at gøre mere, men om at gøre det, der virker, mere bevidst.