Meget af debatten om det hybride arbejdsliv har handlet om, hvorvidt medarbejderne får lavet nok, når de også skal arbejde hjemmefra. Bl.a. viste Microsoft i en global undersøgelse med 31,092 besvarelser fra fuldtidsansatte og selvstændige om hjemmearbejde og produktivitet, at der ikke er nogen forskel i produktivitet, når det foregår hjemmefra. Tværtimod får nogle faktisk lavet mere.
Men hvordan oplever lederne egentlig selv forholdet imellem hjem og arbejdsplads i forhold til det hybride arbejdsliv? Vil de helst være på kontoret eller vil de helst arbejde hjemmefra?
I en case-undersøgelse så vi på, hvordan offentlige ledere opfatter deres hybride oplevelse. Hvilke faktorer skubber dem ud af hjemmet og ind på kontoret, og omvendt: Hvad får dem til at forlade kontoret og blive hjemme?
Vi har sammenfattet ledernes input i nedenstående skema:
Som det ses af skemaet, er det nogle af de samme elementer, som kan både få lederen til at blive hjemme eller foretrække kontoret.
- Bedre koncentration – kan ses både i forhold til at være hjemme, hvis der ikke er nogen familiemedlemmer, der forstyrrer én, OG i forhold til kontoret, hvor man kan lukke sin dør og melde optaget. Som leder kan man altså koncentrere sig begge steder.
- Manglende koncentration – kan omvendt også ses begge steder, altså også ses både i forhold til kontoret og hjemmet. Mange ledere oplever på kontoret daglige forstyrrelser fra medarbejderne i forhold til fx rapporter, som også skal gøres færdige. Den samme manglende mulighed for koncentration kan imidlertid også opstå derhjemme, fx hvis ens partner er hjemme, eller hvis ens partner forventer, at når nu man er hjemme, kan man da også godt lige sørge for alt det praktiske. Så kan det være svært at koncentrere sig om opgaverne derhjemme.
Hvad der således i én sammenhæng er positivt, fx at have et kontor, hvor man principielt kan lukke døren, kan for andre ledere være et stress-moment, fordi man forventes aldrig at lukke sin dør, men at stå til rådighed for en snak. Lederne oplever det både som nødvendigt at være fysisk til stede, så de er til rådighed, og som en fortsat belastning at blive hevet i fra alle sider.
To ting er der enighed om blandt de adspurgte ledere. Den ene er at blive fri for transport. Når man bliver hjemme, sparer man selv sagt tid på transporten, og det er for mange en kæmpe fordel. Hvis man har små børn eller skolesøgende børn kan man hjælpe dem ud ad døren uden stress. Og man har mere tid til at gøre sit arbejde færdigt, fordi man får fx en time ekstra, når der ikke er transporttid oveni.
Verden er i farver
Den anden ting, som ledere er enige om, er at være i samme fysiske rum som sine medarbejdere, altså at skabe fællesskab på tværs af det digitale. Vi trækker vejret sammen, men vores fornemmelse for hinanden som mennesker og levende væsner, går hurtigt af fløjten, når det hele er Zoom og Teams. Flere af de adspurgte ledere siger, at det rumlige fællesskab (altså at sidde fysisk sammen) er en forudsætning for at det digitale arbejdsliv kan fungere. Især når der sker misforståelser på arbejdspladsen, er det vigtigt at kende hinanden og lige kunne gå ind til hinanden og få talt om tingene. Lange mails kan bare gøre tingene endnu mere indviklede.
Så med i det hybride arbejdsliv hører faste mødedage på kontoret, for at skabe fællesskab og tryghed, som kun svært opstår digitalt, men som er vigtigt for vores trivsel på arbejdet.
