Ledelse på tværs - du kan gøre mere, end du tror

Ledelse på tværs udfordres især afstrukturerne i organisationen og de siloorienterede incitamenter. Men ofte er lederne også selv med til at gøre detsværere, end det behøver at være. Læs her, hvordan du bliver bedre til at lede på tværs.

Skribentinfo

Ledere kan gøre mere på tværs, end de tror, inden for det råde- og ledelsesrum, de allerede har. Langt hen ad vejen er lederne selv nøglen til at få et mere velfungerende og effektivt samarbejde på tværs.

Pilen peger på lederne selv

Strukturelle udfordringer som fx økonomi, siloorganisering og mødestrukturer kan fylde meget, men de er ikke alene årsagen, når ledelse på tværs ikke fungerer. Mange ledere erkender, at de største udfordringer ved at lede på tværs, er indlejret i dem selv. Kulturen spænder ben, og lederens vaner forhindrer et velfungerende tværgående samarbejde. 

Mange oplever også, at de som lederkolleger mangler forståelse for hinandens virkelighed, og at der ikke er nok vilje og engagement. Derudover er mange også er for styrede af fordomme om hinanden. En mulig tolkning heraf er, at de kulturelle udfordringer (sprog og fordomme) og mere interpersonelle udfordringer (vilje og engagement) er stærkt forbundet til de strukturelle udfordringer. 

Styrker at bygge videre på

Når lederne giver deres eget bud på, hvilke styrker de selv har, der kan skabe mere samarbejde og ledelse på tværs, så betoner de de interpersonelle træk.

Her er topscorerne:

  • Ledernes egen vilje til at skabe sammenhæng.
  • Ledernes forståelse og åbenhed overfor hinanden og hinandens vilkår, perspektiver og ideer.

Forskellighed i ledergruppen er en styrke, når fokus er på at fremme sammenhæng og helhedsorientering. Det sker især når, hver leder bringer sin faglighed og sit perspektiv på banen til det fælles bedre. Når lederne sparrer med hinanden om, hvordan de bedst bidrager til sammenhængende løsninger, så skaber de bedre forudsætninger for at lede på tværs ledelse og spiller også hinanden gode i mødet med politikere og borgere. 

Læs også: Ledelse over grænser

Sådan skaber du gode betingelser 

For at lykkes med at lede på tværs skal følgende tre forudsætninger være til stede. Det er alle nogen, som lederen selv har indflydelse på og kan påvirke. 

1. Gør det trygt at afprøve handlerummet

Tryghed er afgørende for alle involverede parter. Alle skal turde at udfordre og afprøve nye ideer sammen med dem, som man er gensidig afhængig i at skabe sammenhængende opgaveløsninger. Tilgangen til den fælles opgave og til hinandens opgavefelter skal være præget af tillid og respekt, samt viljen og modet til at prøve noget af sammen – også når det engang imellem ikke går efter planen. 

2. Gør fælles mål tydelige

Det fælles højere mål er drivkraften, når I skal lykkes på tværs. Når viljen til at skabe sammenhæng og investere i ledelse på tværs skal mobiliseres, skal det fælles højere mål gøres tydeligt og nærværende for alle. Gør det på en måde, der fremmer nysgerrigheden for borgernes behov og hinandens vilkår, perspektiver og ideer. Det øger trygheden og fremmer tilliden. 

3. Brug fagligheden til at fremme helhed

Fagligheden skal bringes i spil i respekt for helheden og borgernes behov frem for i en form, som hævder, at ”jeg ved bedst, fordi jeg er specialist på området”. Forcen ved en ledergruppe er netop, at lederne er forskellige og derfor kan bidrage forskelligt. Men det kræver, at den enkelte leder kan balancere egeninteressen (ift. drift og specialistfaglighed) med en generøs helhedsorientering, hvor det primært handler om at spille hinanden gode og kvalificere de sammenhængende løsninger. Især rollebevidstheden om bidraget til sammenhængen, åbenheden for hinandens bidrag og nysgerrigheden over for hinanden er helt central. 

Tværgående ledelse er ikke en let opgave, men med det rette fokus og tillidsfulde rammer, kan ledergruppen sammen overvinde både strukturelle og organisationskulturelle udfordringer. 

Litteratur: 

Andersen, P.B.N. & Ingerslev, K. (2016). Fremtidens samskabendelederkompetencer. Økonomistyring & Informatik, 31. årg., nr. 3. pp. 229-244.

Holm-Petersen, C. & Buch, M.S. (2014). Litteratur om ledelse af samarbejde påtværs af sektorer i sundhedsvæsenet. København: KORA.

Huxham, C. & Vangen, S. (2005). Managing to Collaborate, The theory andpractice of collaborative advantage. London & New York: Routledge.

Jørgensen, J. H. m.fl. (2016). På tværs – Grænsekrydsende ledelse og samarbejde.København: Gyldendal Public.

 

Læs også: Kunsten at lede på tværs

Skribentinfo

Kommentarer