Vagtplanlægning

grafik af kvinde der står foran en tavle og planlægger vagter
100%

Situationer nye ledere kan stå overfor:

  • Du har som leder det overordnede ansvar for arbejdstilrettelæggelsen og dermed vagtplanerne
  • Du bliver nødt til at lave ændringer i en medarbejders vagtplan

Fakta

Det er vanskeligt at beskrive forhold vedr. vagtplanlægning generelt, da meget afhænger af de forskellige overenskomster. Der er dog nogle generelle forhold, som du skal tage hensyn til i din vagtplan-lægning:

  • Arbejdstiden for fuld tid i Danmark er i de fleste overenskomster fastsat til 37 timer  pr. uge.
  • Ingen må arbejde mere end gennemsnitligt 48 timer per uge i en periode på fire måneder
  • Ansatte skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer for hver periode af 24 timer
  • Medarbejderen har ret til et ugentligt fridøgn
  • Personer, der er ansat i det offentlige, har typisk en betalt frokostpause på 30 minutter
  • Medarbejdernes normperiode kan variere – Orienter dig i de gældende overenskomster for de forskellige medarbejdergrupper
  • Hvis der foretages ændringer i arbejdsplaner, kan det medføre ekstra honorering – Orienter dig i de gældende overenskomst for de forskellige medarbejdergrupper

Særlige forhold

Du skal være opmærksom på, at

  • Medarbejdere, som har præsteret flere timer i gennemsnit per uge i løbet af opgørelsesperioden end deres beskæftigelses grad, kan have ret til over- eller merarbejdstillæg for disse timer – Orienter der i de gældende overenskomst for de forskellige medarbejdergrupper
  • Medarbejdere, som ikke har haft timer svarende til deres beskæftigelsesgrad  per uge i løbet af opgørelsesperioden, skal ikke indhente dette på et senere tidspunkt – timerne er gået tabt.

Afholdelse af ferie

Du skal særligt i forbindelse med hovedferien have overblik over, hvornår du kan give de enkelte medarbejdere lov til at afvikle ferie. Det er en god idé at skabe retfærdighed over en årrække, så det ikke opleves, at nogle får de bedste ferieuger. Se mere om ferieafvikling under afsnittet ”Ferie”.

Ændringer i vagtplanen

Hvis du ændrer i vagtplanen, skal det ske med et så langt varsel som muligt. Der er forskelle mellem de forskellige overenskomsters varsler.

Husk, at du skal…

Kende de forskellige overenskomster på dit område i forhold til at:

  • Give korrekte varsler i forbindelse med vagtplanlægningen
  • Give de rigtige tillæg for overarbejde, når vagplanlægningen opgøres
  • Registrere ændringer i medarbejdernes arbejdstid løbende.

Hvem kan hjælpe mig?

  • Du vil kunne få hjælp til de forskellige overenskomster hos HR.