Vi er blevet gode til at tage afsked. Vi køber blomster, holder taler og siger højt, hvad et menneske har betydet for os.
Når en ny træder ind ad døren, virker adgangskortet forhåbentlig, rettighederne er oprettet, og kalenderen er fyldt med møder. Programmet fortæller bare meget lidt om, hvordan man bliver en del af en arbejdsplads.
I samtalen skelner de tre mellem den strukturelle og den personlige onboarding. Den strukturelle handler om systemer, tidsregistrering og hvor informationerne ligger. Den personlige kræver en anden slags opmærksomhed, og den er ofte blevet hjemløs.
Under rekrutteringen bruger vi tid på at forstå mennesket. Når kontrakten er underskrevet, havner meget af den viden i skuffen.
Også lederen er ny
Johan Holten fortæller om sin første tid som direktør efter mange år i Tyskland. Han satte bevidst tid af til at møde medarbejdere på tværs af huset, også dem, han ikke skulle arbejde tæt sammen med, og de møder fik senere betydning. Ayhan Gormez kender behovet fra sine år som kommunal leder, hvor det jo højere man sidder, desto mere forventes, at man selv finder vej.
Samtalen kommer også omkring den tvivl, der kan vokse frem efter de første uger, når afstanden mellem stillingsopslaget og hverdagen bliver mærkbar. Og om det friske blik, den nye har på vores vaner, før kulturen har lært vedkommende, hvilke spørgsmål man helst lader ligge.
For den, vi en dag holder en smuk afskedsreception for, har engang stået i døren og været helt ny.
Vært: Ayhan Gormez
Gæster: Johan Holten og Rikke Nyvang
Lyt til liveafsnittet ‘Ritualet vi lod forsvinde’ fra Kaffe & Ledelse. Find den på alle podcastplatforme og se mere på: https://mindcloud-hub.com/podcast/s5e10-ledelse-ritualet-vi-lod-forsvinde-med-johan-holten-rikke-nyv
