De færreste ledere bliver udnævnt ved en fejl. Hvis du føler, at det er tilfældet for dig, så er du måske ramt af impostor-fænomenet.
Personer, der er ramt af fænomenet, kan ikke se, tro på eller anerkende deres egen succes eller resultater. De føler, at de har snydt eller været heldige, og er tilbøjelige til at undervurdere deres egne præstationer, mens de overvurderer andres. Derfor er deres selvtillid ikke proportionel med deres faktiske kompetencer, viden og resultater.
Er du ramt af impostor-fænomenet?
- Har du nogle gange en følelse af, at det må skyldes en fejl, at du er blevet forfremmet eller har fået ros?
- Er du tilbøjelig til at bagatellisere eller nedvurdere din succes og dine resultater som leder, fordi du tænker, at det jo bare skyldes held og god timing?
- Sammenligner du dig med dine kolleger og tænker, at du har den forkerte uddannelse eller baggrund?
- Er du bange for at blive bedømt af andre, for hvad nu hvis de fandt ud af, hvor lidt du kan og ved?
- Kan du få præstationsangst, når du skal præsentere dit arbejde og dine resultater for andre?
- Er du på den ene side afhængig af at få ros og anerkendelse, på den anden side bange for at blive afsløret, fordi du har en følelse af at være kommet for let til tingene?
Så er du sandsynligvis ramt af impostor-fænomenet, og du er langt fra alene om at kæmpe med den slags tanker og følelser.
Hvem bliver ramt af impostor-fænomenet?
Impostor-fænomenet (eller impostor syndrome) blev opdaget og navngivet af professorerne Pauline Clance og Suzanne Imes tilbage i slutningen af 1970’erne. Ifølge deres forskning ramte fænomenet især de dygtigste, kvindelige studerende, som altid klarede sig godt. Men alligevel led de af eksamensskræk og præstationsangst, fordi de ikke troede på, at de kunne præstere lige så godt næste gang.
Siden opdagede man, at impostor-fænomenet også ramte succesfulde mandlige erhvervsledere, som ikke kunne se deres eget aktive bidrag til deres succes. De mente i stedet, at det måtte skyldes held, tilfældigheder og god timing.
Impostor-fænomenet og høj intelligens
Ny empiri har vist, at der er en klar sammenhæng mellem impostor-fænomenet og høj intelligens. Det skyldes, at de begavede ofte har en oplevelse af, at noget er nemt og derfor tror, at det også er nemt for alle andre. De kommer derfor til at overvurdere andre og undervurdere sig selv.
Ofte kan netop den fejlfortolkning give dem en følelse af at have snydt, for de ved, at de kunne præstere endnu bedre, hvis de bare tog sig sammen. Deres store viden betyder samtidig, at de er bevidste om alt det, de ikke ved.
Det er netop dette fokus på hullerne i deres viden, der kan gøre dem bange for at blive afsløret. For mange kan det være en pinefuld, konstant bevidsthed om, at det bare er et spørgsmål om tid, før nogen gennemskuer dem.
Ubevidst inkompetent eller ubevidst kompetent?
En række studier har vist, at både de kompetente og inkompetente vurderer deres egne evner forkert. I en række studier fra 1999 fandt de to forskere David Dunning og Justin Kruger, at de mest inkompetente var mest tilbøjelige til at overvurdere deres præstationer – også kaldet Dunning-Kruger-effekten. De var med andre ord ubevidst inkompetente. Samme studier viste, at de, der havde klaret sig allerbedst, konsekvent undervurderede deres egne præstationer. De var i praksis ubevidst kompetente.
Imposter-fænomenet hæmmer dig som leder
Hvis du er leder og ramt af impostor-fænomenet, kan det især hæmme dig i situationer, hvor du kommer i centrum, bliver evalueret eller dine præstationer bliver eksponeret i en større sammenhæng.
På ledelsesmøderne holder du dig oftest tilbage, fordi du mangler selvtillid og gennemslagskraft, er bange for at de andre er uenige og ikke kan lide dig. Det skyldes sandsynligvis, at du er mere introvert end de andre, eller slet og ret er for beskeden. Det på trods af, at du har et højt kompetenceniveau, stor specialistviden og tidligere har leveret gode resultater. Dermed får du ikke budt ind med relevant viden, ideer eller strategisk vigtige spørgsmål, der kunne have været til gavn for organisationen og kunderne.
Impostor-fænomenet kan også betyde, at du bliver tromlet af dem, der har mere selvtillid (uden nødvendigvis at have så meget at have den i) eller at andre kan tage æren for dit arbejde. Du kan også risikere at drukne i driften og kedelige rutineopgaver, fordi du ikke kommer på banen og byder ind i tide til at få de spændende projekter og nye ansvarsområder.
Når du er hæmmet af impostor-fænomenet som leder, kan frygten for at blive eksponeret og bedømt – med risiko for at blive afsløret – derfor medføre et stort, usynligt tab for virksomheden, ligesom du kan savne udfordringer og føle, at du har et stort uforløst potentiale.
Heldigvis kan du selv gøre noget for at begrænse fænomenets indflydelse på din hverdag.
4 tips til at mindske impostor-fænomenet
- Tag chancer
Start med at tage en lille chance hver dag i et par uger. Tag så nogle lidt større chancer, indtil du har mod på at tage de chancer, der virkelig vil gøre en forskel for dig. - Få feedback
For din selvopfattelse er sjældent helt realistisk. Bed seks til ti personer, der kender dig godt, om at give dig skriftlig feedback på, hvordan de oplever dig, samt hvad de ser som dine styrker og dit potentiale. (Ikke dine svagheder eller udviklingsområder – det kan sagtens vente). Det er vigtigt, at du får feedback på skrift, da den så kan fungere både som et bevis og som et godt modargument til den indre stemme, der nedvurderer alt, hvad du siger og gør. - Dokumenter din succes
Skriv en liste over de opgaver og større projekter, du har haft succes med at gennemføre. Mind dig selv om de fag, hvor du fik gode karakterer, selv om du var meget nervøs. Tag evt. en intelligenstest, så du kan få et tal på din IQ og et mere realistisk billede af din intelligens. - Flyt fokus
Stop med at fokusere på den lille fejl, du engang begik, og fokuser i stedet på alle de ting, du er lykkes med.
Læs også:
Det perfekte er ikke altid det bedste
