Der er sagt og skrevet meget om ’kvinder og ledelse’ – om udfordringerne for kvindelige ledere i forhold til at få familie og lederjob til at hænge sammen.
Men kvinder har ikke længere patent på at ville det gode familieliv. Manderollen er forandret. Mænd prioriterer også familielivet, og det skaber nye udfordringer for mange mandlige ledere. De vil have barsel og have tid til familien.
”Hele debatten om ligestilling har gjort det legitimt at tale om, at man ønsker at være “far” og have tid til sit barn. Den mandlige leder bliver derfor også stillet over for udfordringerne om at få skabt balance mellem familie- og arbejdsliv. Men også over for det faktum, at der stadig er en kulturel barriere for at tage orlov og prioritere familien i nogle typer af fag”, siger Helle Lund, Direktør i Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv.
Hellere tid til familie end en direktørpost
Hvorfor være topchef hvis det koster familien, helbredet og i nogle tilfælde livet? Det er nogle af de spørgsmål kommende topchefer i Europa stiller sig selv. Verdens erhvervsledere er meget tøvende med at sige ja til tilbuddet om at blive administrerende direktør. 54 pct. oplyser ligefrem, at de vil afvise tilbuddet.
En fornuftig balance mellem job og privatliv er blevet vigtigere end høj løn, frynsegoder og prestige ved at være topchefen. Det understreger et stigende behov for at uddanne næste generation topledere, inden de siger ja eller nej til at blive adm. direktør.
Det viser en undersøgelse offentliggjort i The Economist. Det er især europæiske og amerikanske erhvervsledere, der tænker sig om en ekstra gang, inden de rykker ind på det fineste af direktørkontorerne.
60 pct. af europæerne vil ifølge undersøgelsen afvise et tilbud om at blive adm. direktør. I USA er tallet endnu større – 64 pct. – mens asiaterne er knap så tilbageholdende (51 pct.) og latinamerikanerne ligefrem vilde med at få titlen (nej hos 27 pct.).
Traditionelle mandefag er værst
Hvor store udfordringer de mandlige ledere står overfor, når de forsøger at kombinere lederjob og familieliv, afhænger af hvilket erhverv og hvilken sektor de arbejder i, siger Helle Lund:
– Nogle sektorer – som eksempelvis den finansielle sektor – er gået i spidsen inden for området. Finanssektoren var et af de steder, hvor man først fik muligheden for betalt orlov. Samtidig satte branchens organisationer fokus på, hvorfor man skulle tage orlov og opfordrede til dette.
Helle Lund udpeger de traditionelle mandefag – bilforhandler, værksted, visse produktionsvirksomheder – som værende blandt de absolut sværeste sektorer at skabe en forståelse for balance mellem arbejde og karriere. Det gør sig også gældende i nogle dele af den offentlige sektor.
Ifølge Helle Lund skyldes det, at der også i den offentlige sektor er kulturer, hvor eksempelvis arbejdstid er lig med resultat.
Men det er ikke altid givet, at længere arbejdstid giver bedre resultater: Det vigtige er, hvad man gør i sin arbejdstid, siger Helle Lund og henviser til erfaringer i Høje Taastrup Kommune, som viser, at ledere der kan nedbringe egen arbejdstid øger deres resultater i forhold til andre:
”Nøglen ligger i at understøtte lederen, men kræver også et systematisk arbejde med at ændre kulturen i organisationen. Herunder at få italesat den nye ledelsesadfærd”, siger Helle Lund.
Nye rollemodeller
Virksomhederne kan selv være med til at hjælpe såvel mandlige som kvindelige ledere med at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Et vigtigt skridt, mener Helle Lund, er nye rollemodeller:
“Der skal skabes nye rollemodeller, som fungerer i det virkelige liv. Konkret betyder det, at de nye rollemodeller skal være realistiske i forhold til, hvad man når i løbet af dagen, hvad man må prioritere til og fra. Arbejdspladserne må tage en kulturel udfordring op, i forhold til hvordan balance i livet, og de resultater man leverer, hænger sammen.”
