Det er højsæson for at indføre nye vaner og mål. Også for ledere. Måske har du et erklæret mål om, at i år vil du passe bedre på dig selv, anerkende dine medarbejdere mere, uddelegere flere af dine opgaver, blive bedre til at sige nej eller lignende. Ofte gode mål, som de færreste af os lykkes med.
Undersøgelser viser, at 25 procent opgiver deres nytårsforsætter efter en uge. Efter et halvt år er tallet 60 pct. En gennemsnitsperson har det samme nytårsforsæt ti gange, uden at lykkes.
Problemet opstår, fordi vi har tendens til at overvurdere betydningen af viljestyrke og selvdisciplin. Vi udtrykker en hensigt og så stopper vi der og satser på, at vores rygrad klarer resten.
Ifølge Roy Baumesters berømte chocolate chip cookie forsøg så er viljestyrke en begrænset ressource. Hans forskning viser, at når forsøgspersoner har brugt deres viljestyrke på at modstå fristelsen til at spise kager, så er lageret brugt op. Når de umiddelbart derefter skal bruge viljestyrke til at løse en vanskelig gåde, så giver de simpelthen hurtigere op.
Viljestyrke eller selvkontrol minder altså om en muskel. Når den udsættes for stor belastning bliver den træt og kan ligefrem kollapse.
Til gengæld kan den også trænes. Og det gøres ved helt bevidst at arbejde med at indføre nye rutiner. Indførelsen af en nye rutine kan, hvis det gentages ofte nok til sidst blive til en vane. Det vil sige en automatiseret handling, der udføres uden alt for stort træk på lageret af viljestyrke. Tony Schwarz, forfatter til bogen “Energi – vejen til nye vaner og store resultater” giver opskriften på, hvordan du når et mål og indfører en ny vane med et godt resultat.
1. Slå ikke et større brød op, end du kan bage
Sæt et mål, der er realistisk. Jeg talte for nylig med en kontorchef, der havde sat hver tirsdag af i kalenderen til udvikling. Men hver uge oplevede han, at personalesager, akutte kriser, og presserende deadlines ødelagde hans plan. Planen mislykkedes formentlig, fordi det er urealistisk at reservere en hel dag, når man er chef. Start i stedet med en time om ugen. Forpligt dig over for dig selv til at gøre det og hold fast, når afbrydelserne og hastesagerne dukker op.
2. Vær præcis og specifik
De gode intentioner slår fejl, fordi vi ikke er præcise nok. I et forsøg blev en gruppe forsøgspersoner bedt om at motionere mindst én gang i 20 minutter i løbet af den kommende uge. Det burde være en overkommelig udfordring, men kun 29 procent gjorde det. En anden gruppe blev bedt om at love at motionere på en bestemt dag, tidspunkt og sted. Gennemførelsesraten var 3 gange større, nemlig 91 procent. Denne forskel handler bl.a. om noget så banalt som, at vi glemmer, hvis vi ikke er specifikke nok.
Med andre ord. Vær meget specifik, når du sætter dit mål. Hvis dit mål er at sætte mere tid af til at tænke udvikling og strategi, så sæt en time af hver fredag ml. 12 og 13. Skriv det ind i kalenderen. Lad være med at give dig selv lov til at bryde aftalen. Hvis et møde trækker ud, så sig, at nu må du gå. Kommer der en vigtig email, så sig til dig selv, at nu skal du i gang med din nye rutine, og at den kan vente til bagefter.
Hvis dit mål er at vise dine medarbejdere mere værdsættelse, så sæt et kvarter ind i din kalender hver morgen til en runde, hvor du siger godmorgen og i den forbindelse fokuserer på at rose. Det virker måske kunstigt på dig, men dine medarbejdere vil være glade for det, og over tid vil det blive en ny vane for dig, så du ikke behøver spekulere på det.
3. Fokusér på dét, du vil gøre, frem for dét, du ikke vil gøre
Det er langt vanskeligere at kæmpe mod et eksisterende adfærdsmønster, end det er at kæmpe for at indføre et nyt. Kraften i den nye rutine kommer til dels af, at det er en specifik positiv handling. Hvis du fx gerne vil holde op med at stresse for meget på arbejdet over e-mails og afbrydelser, så hjælp dig selv ved at definere, hvad du vil gøre i stedet. Det kunne fx være at bruge 2 min på dyb vejrtrækning i løbet af dagen. Vælg et tidspunkt på dagen, hvor du lukker din dør og dit e-mailprogram og tager 10 dybe indåndinger (skriv det ind i din kalender).
Du kan også hjælpe dig selv ved at definere et alternativt adfærdsmønster så som, ”når jeg føler mig stresset, tager jeg 10 dybe indåndinger og skriver mine opgaver ned”.
4. Forvent indre modstand
De vaner vi har, har vi faktisk, fordi de giver os noget. Selv vores dårlige vaner har vi af en grund, og det vil kroppen formentlig ikke give slip på uden videre. Forestil dig, at du føler, du har for travlt og er for stresset. Derfor har du besluttet, at du gerne vil have mere tid til fordybelse på jobbet. Spørg nu dig selv, hvad du gør, der undergraver den nye vane.
Det kunne fx være, at du tjekker din mail hele tiden, lader møder gå over tid eller lader omgivelserne afbryde dig konstant. Disse adfærdsmønstre har du, fordi de giver dig noget positivt. Det kan fx være, at det at tjekke mail konstant giver en følelse af kontrol, det at lade møder gå over tid giver dig en følelse af at være forstående og imødekommende.
Bag dette ligger dine grundlæggende antagelser, som er (ofte ubevidste) antagelser om, hvordan du og verden er skruet sammen. Det kan fx være ”hvis jeg ikke svarer på mail straks, bliver folk sure”. Kan du se, hvordan en sådan grundlæggende antagelse kan skabe en ubevidst frygt, der hæmmer dit ønske om at lukke mailen ned og fordybe dig i noget andet?
Man taler ofte om, at omgivelserne kan være en forhindring for forandring. Men du skal faktisk være langt mere på vagt over for dine grundlæggende antagelser og din indre frygt. Kast lys på denne frygt, og se så om du kan tilgodese din indre alarmcentral på anden vis, når du indfører din nye vane.
Sæt positive mål
|
P |
Positivt formuleret Mål er lettere at nå, hvis de er formuleret som noget, du vil opnå, fremfor undgå. Det modsatte er som at fortælle sin GPS, hvor man ikke vil hen. |
|
O |
Opnåeligt Et mål skal virke realistisk og overkommeligt at nå. Det betyder ikke, at du skal sætte alt for uambitiøse mål, men det må heller ikke virke urealistisk. |
|
S |
Specifikt Et mål skal være specifikt for, at du kan gøre noget aktivt for at nå det. Det er langt mere specifikt at sige ”Jeg vil spise salat 3 gange om ugen” end at sige ”Jeg vil leve mere sundt”. |
|
I |
Indflydelse Et mål skal ligge inden for vores cirkel af indflydelse. Det er afgørende, at du sætter mål, som du selv har indflydelse på om du når, så du dermed kan tage det fulde ansvar. |
|
T |
Tidsbestemt En realistisk tidsramme tilskynder til at sætte handling bag ordene og mindsker risikoen for udskydelse. En deadline virker trods alt ret motiverende. |
|
I |
Indefra kommende Det er langt nemmere at arbejde hårdt og intensivt på at opnå et mål, du selv kan se værdien i at nå, fremfor at forsøge at opnå noget, fordi andre vil have dig til det. |
|
V |
Værdifuldt Spørg dig selv, hvorfor målet er vigtigt. Du skal kunne se værdien i at opnå målet. Det skal være attraktivt og vigtigt for dig at forfølge, ellers vil du ofte miste motivationen undervejs. |
|
E |
Evaluerbart Hvordan kan du evaluere og følge op på dit mål? Jo klarere du kan svare på dette – jo mere effektivt er dit mål. |
