Når du får feedback – eksempelvis til din LUS – er fokus ofte på, hvor der er plads til forbedring og udvikling, selv om den overordnede evaluering er rosende. Flere studier har vist, at mennesker husker kritik eller dårlige oplevelser bedre end ros og de gode dage. Fx hvis man bliver bedt om at gengive en oplevelse, vil man huske fire negative oplevelser for hver positiv. Derfor er det ikke underligt, at mange mennesker gruer for at få feedback. Omvendt viser undersøgelser også, at når mennesker modtager fire positive kommentarer for hver negativ, vil det højne den positive energi, som leder til øget motivation og performance.
Selvfølgelig skal det være muligt at give kritisk feedback til medarbejdere, der ikke performer. Men for meget fokus på problemerne virker demotiverende. Trods det faktum at man bedre husker kritik, så vil en bevidsthed om egne fejl ikke nødvendigvis lede til bedre præstation.
Seks amerikanske professorer har i en artikel på Harvard Business Review skrevet om en metode, der hjælper dig til at blive bevidst om dine styrker. Når du er bevidst om dine styrker vil du blive bevidst om dine svagheder, og det giver dig i sidste ende en bedre forståelse af, hvordan du skal håndtere dem begge. Metoden, der udelukkende bygger på positiv feedback hedder Reflected Best Self (RBS) og består af fire trin.
Trin 1 – Opsøg feedback
Du skal indsamle positiv feedback fra forskellige mennesker, både fra dit arbejde (nuværende og tidligere) og fra dit privatliv. Netop ved at indsamle feedback fra begge lejre kan du udvikle en bredere og rigere forståelse af dig selv. Bed de forskellige om at give dig feedback på, hvilke styrker de mener du har, gerne suppleret med et eksempel, der viser, hvordan du bruger styrken i praksis.
Bed om at modtage feedbacken på skrift, fx via mail. Fordi du skal bruge den i næste trin, og det er lettere, at du ikke selv skal skrive en mundtlig feedback ned.
Trin 2 – Fastslå mønstre
I dette trin skal du finde temaer i den feedback, du har modtaget ved at organisere det i nedenstående skema. På den måde får du et bedre overblik og det bliver lettere for dig at sammenligne dine forskellige feedback-svar og identificere fælles temaer.
I skemaet er der indsat eksempler på fælles temaer, eksempler og mulig forståelse
| Fælles tema | Eksempler | Mulig forståelse |
| Etik, værdier og mod | Jeg står fast, når chefer eller ligemænd overskrider grænserne for etisk opførsel. Jeg er ikke bange for at stå fast for det, jeg tror på. Jeg er ikke bange for konfrontationer. |
Jeg er bedst, når jeg vælger den svære men rigtige vej, frem for den lette men forkerte. Jeg er modig professionelt. |
| Nysgerrighed og udholdenhed | Jeg fik en ny stilling og arbejde mig op igen. | Jeg søger nye udfordringer og tager chancer |
| Evne til teambuilding | Jeg er fleksibel og villig til at lære af andre, og til at give ros til den, der skal roses. | Jeg trives, når jeg arbejder tæt med andre |
Ved at strukturere din feedback bliver du måske bekræftet i din egen opfattelse af dig selv, men sandsynligvis vil du blive opmærksom på styrker, du ikke selv har opfattet som styrker, men mere har opfattet som en naturlig del af dig selv.
Trin 3 – Sammensæt dit selvportræt
I dette trin skal du skrive en beskrivelse af dig selv, der sammenfatter og opsummerer den information, du har samlet. Den skal ende med en beskrivelse af dig, når du er dit ’bedst mulige selv’. Det er ikke en psykologisk profil af dig. Du skal se det som en indsigtsfuld beskrivelse af dig selv, som kan minde dig om dine tidligere succeser og være en guide for dine fremtidige handlinger.
Du skal ikke skrive portrættet som en punktopstilling, men som en narrativ beskrivelse. Du kan eventuelt begynde den med: ”Når jeg er allerbedst, er jeg…” Og samtidig benytte dig af de samme ord, du har fra din feedback. Når du skriver på denne måde, kan du bedre indoptage billedet af dit ’bedst mulige selv’ i din bevidsthed. Processen vil også hjælpe dig til at koble temaer, som før ikke har virket relaterede eller forbundne.
Det tager tid at skrive dit portræt, og det kræver omhyggelige overvejelser, men når du er færdig med processen, vil du være kommet langt og opnå et levende og omfattende billede af dit ’bedst mulige selv’. Det er ikke kun den person, du er på dit arbejde, men også den person, du kan være i forskellige andre kontekster, også hjemme. Studier har vist, at når vi udvikler en bedre forståelse af vores ’bedst mulige selv’, vil vi blive bedre til at lave positive ændringer i vores liv.
Trin 4 – Tilpas dit arbejde til dine styrker
Når du har fået styr på dine styrker, skal du indrette dit arbejde til at matche det, du er god til. Det er muligt, at du kun har behov for små ændringer, fx en omprioritering af, hvordan du bruger din tid, en ændring i en teamstruktur eller at du har brug for at uddelegere nogle funktioner til dine medarbejdere.
Artiklen er frit oversat fra How to play to your strengths
Læs mere
