Bøger om ledelse

4-dages arbejdsuge

Om hvordan fleksible arbejdsmetoder kan øge produktiviteten, livskvaliteten og chancerne for en bæredygtig fremtid

100%

Bogen giver dig de bedste argumenter for, hvorfor I skal indføre en arbejds­uge på blot fire dage i din virksomhed, offentlig som privat. Du kender det sikkert fra foråret. De mange helligdage er noget, vi ser frem til med forventning og iver, for de tilhørende korte arbejdsuger giver os fornyet overskud. Men hvorfor ikke bare arbejde fire dage hver uge?

4-dages arbejdsuge forklarer både dig og din leder, hvorfor det er en god ide. »Femdages-arbejdsugen er et levn fra det nittende århundrede, som ikke passer til måden, vi lever og arbejder på i det enogtyvende århundrede«, skriver investeringsrådgiver Andrew Barnes i bogen.

Ligesom det danske firma IIH Nordic har Barnes og hans firma Perpetual Guardian i New Zealand eksperimenteret med 100-80-100-reglen: Medarbejderne får 100 % af deres løn, arbejder 80 % af tiden og leverer 100 % af den aftalte produktivitet. Succesen er til at tage og føle på, og i bogen præsenterer Barnes sin produktivitetsfokuserede arbejdsmodel, der kan:

  • bekæmpe arbejdsrelateret stress og angst
  • begrænse CO2-udledningen
  • rette op på lønforskellen mellem kønnene
  • fjerne tidsspilde på arbejdspladsen
  • øge produktiviteten og arbejdsglæden.

4-dages arbejdsuge er dermed en radikal og inciterende fortale for en bæredygtig, indbring­ende fremtid, hvor vi arbejder mindre, men samtidig er mere produktive, engagerede og tilfredse. Bogen henvender sig til både ledere og medarbejdere, og metoderne kan bruges i de fleste brancher, både i det private og det offentlige.

ForfatterAndrew Barnes er stifter og CEO i Perpetual Guardian, der er markedsledende inden for finansiel rådgivning og investering.
ForlagFrydenlund
År2021
Sider215
Pris299 kr
ISBN9788772162980

Andre læser også