For den enkelte medarbejder har en god balance mellem arbejde og privatliv vist sig at være afgørende for både den mentale og fysiske sundhed. Og for arbejdspladsen betyder en medarbejder i balance: bedre resultater, arbejdsglæde og større effektivitet.
Men hvad gør du, når en medarbejder står i en situation, hvor medarbejderen fx har en uhelbredeligt syg ægtefælle, en dement mor eller et barn i stærk mistrivsel. De problemer kan også smitte af på arbejdspladsen, selvom det er en naturlig del af livet, at der kan være bøvl på hjemmefronten, og at det i perioder kan påvirke medarbejderens trivsel.
”Som pårørende handler det om, at du er omsorgsperson og nært knyttet til et familiemedlem, der er i mistrivsel, syg, uhelbredeligt syg, demensramt, eller på anden måde har brug for din hjælp og omsorg. At være pårørende betyder ofte, at ens livsvilkår ændrer sig på et splitsekund. At forestillinger om drømme og fremtid ændrer sig. At rutiner i hverdagen ændrer sig, og roller – både din egen og familiens – ændrer sig. Ligesom familiens dynamik ændrer sig,” siger Anja Enggren, der er selvstændig trivselskonsulent.
Ifølge Anja Enggren er det at være pårørende en meget stressende situation at stå i, fordi man måske ikke har prøvet det før, og ens tidligere mestringsstrategier ikke virker. Mestringsstrategier er strategier og redskaber til for eksempel at planlægge og skabe overblik, estimere tid, spørge om hjælp, løse problemer eller regulere følelser.
Mange tidskrævende opgaver som pårørende
Når man er pårørende, er man ofte udsat for både følelsesmæssig og praktisk overbelastning. Følelsesmæssigt oplever mange en utilstrækkelighed. Man har dårlig samvittighed alle steder. Overfor den pårørende med problemer, overfor de øvrige familiemedlemmer, overfor venner og overfor arbejdspladsen. Ofte bevæger man sig rundt i en blanding af sorg, dårlig samvittighed og i en følelse af at miste kontrol over sit eget liv.
”Som pårørende får man ofte mange (nye) tidskrævende opgaver, som kan indebære mange roller: Chauffør, når den syge skal bringes til og fra undersøgelser, lægebesøg, møde med forvaltninger. Bisidder, når man skal deltager i diverse møder omkring og med sin pårørende. Kommunikationsminister, når man skal forstå, kommunikere og måske endda kæmpe med offentlige instanser. Økonomiminister, når man overtager MitID, betaler regninger og så videre. Dertil kommer praktisk hjælp i hjemmet, samtalepartner med mere,” siger Anja Enggren.
Anja Enggren mistede sin mand, da hun var midt i 30erne. Han døde af sygdom, og hun stod tilbage, chokeret og som alenemor for deres datter. Hun har blandt andet erfaring som arbejdsmiljørepræsentant hos Novo Nordisk, hvor hun arbejdede for at forbedre især de mentale udfordringer på arbejdspladsen.
I dag bruger hun sine faglige kompetencer til at forbedre forhold for især pårørende og efterladte, når livets barske realitet pludselig rammer privat- og arbejdsliv. En situation, hvor de fleste arbejdspladser kan blive langt mere bevidste om, at de spiller en vigtig rolle og dermed kan opfylde kravene til social ansvarlighed, den psykologiske kontrakt samt bæredygtighed ved at skabe bedre vilkår for deres medarbejdere i livskrise.
”De primære belastninger, når man er pårørende, sætter dit nervesystem på prøve og i mange tilfælde på overarbejde. De fleste af os er samtidig meget samvittighedsfulde og loyale medarbejdere. Den meget svære kunst er at balancere rollen som pårørende, som i sig selv kan være et deltidsjob, samtidig med at du skal passe dit arbejde og være noget for din familie. Den, der ofte ikke er tid til, er den pårørende selv,” siger Anja Enggren.
Sparring om fraværet
Det kan være nyttigt for en leder for en medarbejder, som er udfordret på hjemmefronten, at få sparring fra en overordnet leder eller lederkolleger på samme lederniveau om håndteringen af medarbejders situation og egen ledelsesstil.
Fokus for sparring kan fx være:
- Hvor går grænsen mellem at give frihed og fleksibilitet til medarbejderen og samtidig tilskynde, at medarbejderen igen kan varetage sine opgaver som før?
- Hvordan jeg sikre et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere, når en medarbejders udfordringer på hjemmefronten giver øget opgavepres for de andre medarbejdere?
- Hvordan sikrer jeg, at jeg ikke bliver for personligt eller følelsesmæssigt involveret i medarbejderens udfordringer i hjemmet?
- Kan jeg gøre noget anderledes som leder fremadrettet?
Arbejdspladsen kan vinde ved at hjælpe
For den enkelte medarbejder kan arbejdspladsen i mange tilfælde være det stabile anker, derfor er det også vigtigt, at arbejdspladsen hjælper medarbejderne med at finde fodfæste i den nye situation.
Arbejdspladsen kan også være det sted, hvor den pårørende kan fordybe sig og få et frirum fra alt det tunge, der præger hjemmefronten.
Anja Enggren opfordrer til, at du som leder er ekstra opmærksom på medarbejdere, der er pårørende.
“Ofte er medarbejderen overbelastet privat. Samtidig kan medarbejderen have dårlig samvittighed over eventuelt fravær. Det forstærker følelsen af utilstrækkelighed både privat og på arbejdspladsen. Overbelastning i privaten smitter naturligvis også af på, hvad der er energi og overskud til på arbejdet. Derfor bør ledere være opmærksom på ændret adfærd hos medarbejderen, som måske er blevet mindre social eller udfarende, har koncentrationsbesvær, manglende nærvær, træthed/udmattelse, begår flere fejl i arbejdet, lider af hukommelsestab, fysiske smerter og så videre,” siger Anja Enggren.
Konsekvensen, hvis arbejdspladsen ikke hjælper, kan være dyre for eksempel fordi en medarbejder med pårørende-problemer måske ender med at sygemelde sig i en længere periode. Det er en utroligt belastende situation at stå i, og det er vigtigt, at omgivelserne forstår det og kan hjælpe og støtte på bedst mulige vis.
”Hvis medarbejderen både oplever overbelastning privat og på arbejdspladsen, skal alarmklokkerne ringe. Er det en belastning, der ser ud til at fortsætte i en længere periode, hvor der ikke er udsigt til, at omstændighederne ændrer sig, er det en god idé at indlede en tæt dialog med medarbejderen om, hvordan arbejdspladsen kan støtte op om denne situation. Det kan være en midlertidig tilpasning af opgaver og ansvar, fleksible arbejdsmuligheder, eller måske nedsat arbejdstid i en periode,” siger Anja Enggren.
5 råd om at lede en medarbejder der er udfordret på hjemmefronten
#1
Lyt, vær åben og ærlig omkring situationen. Vis at du vil støtte og hjælpe og meld klart ud, hvordan medarbejderen fx kan gå på nedsat tid i en periode eller have stører fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet.
#2
Hjælp den pårørende med at skabe overblik over opgaver og ansvar og tilpas i forhold til arbejdstiden.
#3
Tal med medarbejderen om der er mulighed for hjælp – for eksempel hos patientforeninger, kommunen, HR-afdelingen på arbejdspladsen.
#4
Kommunikerer åbent om situationen til de øvrige medarbejdere, så kollegerne forstår hvorfor den pårørende fx er nødt til at tage med til lægebesøg i arbejdstiden.
#5
Hold løbende opfølgningsmøder med medarbejderen med særligt fokus på situation og trivsel og meld klart ud, hvis vilkår ændrer sig eller har brug for justering.
