‘Agil’, ‘rejse’, ‘jeg hører, hvad du siger’ og ‘spille hinanden gode’. Det er blot et udvalg af de ord og vendinger, der tidligere har været nomineret som årets hadeord. I alt var der 40 floskelfulde sprogblomster at vælge imellem i de to kåringer, som Djøfbladet har lavet.
Andre klassiske hadeord kan være ‘at sætte borgeren i centrum’, ‘blive mere innovative’, ‘ændre mindset’ og ‘styrke innovationen’.
Reaktionerne kan være alt fra småfnisen og himmelvendte øjne på de bagerste rækker til kynisme og skadet troværdighed.
Hvis du vil kommunikere mere klart og troværdigt – og undgå at dine favoritudtryk havner på hadeordshitlisten – så er der fem sprogkategorier, det er værd at kende. Det er nemlig typisk her, de forhadte ord og vendinger findes.
Læs også: Ledelseskommunikation er et skib, et brev eller et fodboldhold
1. Opstyltet sprog
‘Verdens bedste sundhedsvæsen’, ‘en folkeskole i verdensklasse’, ‘Danmarks førende offentlige arbejdsplads’ og ‘altafgørende reformer’.
Politiske visioner er store, og der er hverken noget i vejen med begejstring eller høje ambitioner. Det problematiske sker, når sproget skrues op, uden det gør en tydelig forskel andre steder end i ordlyden.
Så sker der nemlig en sproglig inflation, hvor det overfladisk tillokkende bliver vigtigere end substansen. Inflationen risikerer over tid at devaluere ordenes betydning,
En anbefaling: Det er så nemt at forfalde til et opstyltet sprog. Alle gør det jo i kampen om opmærksomhed og overtalelse. Men alene derfor bør du vælge noget andet. Når problemerne stadig opstår, kommer kommunikationen også kun til at klinge endnu mere hul.
Læs også: De 7 sprog enhver leder bør kende
2. Eufemismer: Overdrevne omskrivninger
Eufemismer er positive omskrivninger. De er både gode og nødvendige for os at have i sproget. Problemet opstår, når de bliver (for) overdrevne. Det sker fx, når:
- Innovation sidestilles med sparerunder
- Selvledelse med manglende ledelse
- Omdømmeunderskud med møgsager i medierne
- Budgettilpasninger med besparelser
- Kontrolafgift med bøde
- Værdiagent, værdibil og værdipark med skraldemand, skraldebil og genbrugsplads
- Lean, rightsizing, nedbemandingsrunder, effektiviseringer og strategisk tilpasning af bemandingsprofilen med fyringer.
Medarbejderne gennemskuer hurtigt omskrivningerne, og i forsøget på at gemme noget væk kommer det ‘gemte’ kun mere i fokus, fordi sproget fremstår kunstigt og kalkuleret. Og hvis der skal spares eller fyres, bliver de svære følelser, som de berørte medarbejdere går med, ikke mindre svære af, at man forsøger at tvinge en positiv indstilling frem.
En anbefaling: Du behøver ikke at være så bange for det negative. Hvis der mangler muligheder for, at I kan tale sammen om det dårlige, ender samtalerne med at ske i krogene, hvor der hverken er plads til kontekst eller forklaringer, så her risikerer det negative at vokse sig større.
3. Hurra-ord
Hurra-ordene er udtryk så positive, at vi alle forventes at råbe ‘HURRA!’, når vi hører dem. Når de færreste alligevel bryder ud i spontane glædesråb, skyldes det formentlig, at ordene kommer til at stå som løsrevne selvfølgeligheder og åbenlyse platheder. Vi finder dem ofte i visioner, værdigrundlag og jobopslag. De kan fx være:
- Engagement
- Samarbejde
- Ansvar
- Åbenhed
- Innovation
- Borgeren i centrum
- Respekt
- Kvalitet
Du kender måske den retoriske plathedstest. Den går ud på, at hvis ingen kan være uenige med dig, så er det, du siger, meningsløst eller så ligegyldigt og banalt, at du lige så godt kan lade være med at sige det.
Ingen ville nogensinde sige, at I skal være uengagerede, uansvarlige, lukkede eller sætte jer selv i centrum. Og selvom ordene bunder i gode intentionen og stammer fra værdibaseret ledelse eller visionsledelse, ender de typisk med at stå isolerede tilbage – som banaliteter, der udbasuneres som højere indsigter. Bagefter lever de afsondret fra virkeligheden på væggen, kaffekoppen, musemåtten eller i skrivebordsskuffen.
En anbefaling: Det forpligter at arbejde med værdier, og de må aldrig ende som ligegyldigheder. Værdier kræver eksempler og fortællinger (på ønsket og uønsket adfærd) og plads til at diskutere dilemmaer fra hverdagen. Ellers bliver de ligegyldige.
Læs også: Ud med sproget: Ledelsessprogets ti ansigter
4. Klichéer
‘Vi plukker de lavest hængende frugter’, ‘er på en spændende rejse’, ‘skal køre længere på literen’, ‘har mange bolde i luften’, ‘tænker ud af boksen’, ‘asfalterer, mens vi kører’, ‘har hånden på kogepladen’ og ‘flyver op i helikopteren’.
De er alle sammen kendte klichéer fra vores arbejdsliv, som vidner om, at afsender ikke har prioriteret sin kommunikation. Klichéerne er nemlig standardløsninger. De fortæller intet nyt og bidrager med uendeligt lidt til budskabet.
En særlig kategori af klichéer er sportsmetaforer som fx ‘vi sparker sagen til hjørne’ eller ‘spiller på borgerens banehalvdel’. De afslører, at klichéerne kan være en jargon, vi overtager for nemhedens skyld, men uden at tænke over deres faktiske betydning.
‘Vi sparker sagen til hjørne’ signalerer, at nu sætter vi lige sagen på pause, men hjørnesparket er en af de farligste dødbolde i fodbold, så den udtrykker i virkeligheden noget stærkt presserende. ‘Spille på borgerens banehalvdel’ betyder, at vi prioriterer borgerens behov og situation, men i sport befinder vi os på den anden banehalvdel for at score imod dem og vinde kampen. Så hvad mener man egentlig i en borger-relation?
En anbefaling: Prøv at bandlyse klichéer fra din kommunikation. Hvad sker der, når du tvinger dig selv til at være konkret og original? Husker vi dine budskaber bedre?
Læs også: Kom fra ulve- til girafsprog
5. Modeord
Som Djøfbladets undersøgelser viser, bliver mange trætte af modeord i ledelse. ‘Performance’, ‘purpose’, ’empowerment’, ‘benchmark’, ‘disruption’ og ‘værdiskabelse’. Når ord som disse kommer på mode hos lederen, fører det let til fortvivlelse hos medarbejderne.
Inden vi afskriver dem på forhånd, er det vigtigt at skelne mellem præcise fagbegreber og udvandede modeord. Et eksempel fra Djøfbladets liste er ‘onboarding’. Det er et præcist fagbegreb, der beskriver systematiseringen af nyansattes første tid i jobbet. For ledere og specialiser kan onboarding-perioden strække sig i op til et år, og derfor er onboarding et mere nøjagtigt begreb end ’introduktionsforløb’, der typisk varer et par uger.
Men med tiden bliver alle onboardet – også når perioden kun tager en dag eller et par uger. Og onboarding dækker efterhånden alt muligt andet end nyansættelser. Medarbejdere ‘onboardes på den nye strategi’, mellemlederne ‘skal onboardes på de modificerede procedurevejledninger’, og de ansatte ‘onboardes i den nye it-løsning’.
En anbefaling: Hvis du er i tvivl, om et modeord er for belastet af overforbrug, så insister på, at du bruger det fagligt korrekt – eller vælg et andet.
Mikkel Toxvig er aktuel med bogen ‘Magt og overmod – Om sprogets storhedsvanvid i ledelse og arbejdsliv‘.
